Bedre service til iværksætteren
I Danmark bør der være ligeså god service fra det offentlige, hvis man ønsker at starte sin egen virksomhed, som hvis man har mistet sit job og skal på dagpenge, mener Venstres iværksætterordfører Jakob Engel-Schmidt
- Hvis du og jeg mister vores job i morgen, så er vi på dagpenge i overmorgen. Men hvis vi har brug for en byggetilladelse eller et kursus i Væksthuset, så er ventetiden markant længere. Det er interessant at sammenligne de to ting. For i den ene kategori skaber vi fremgang og nye virksomheder – i den anden kategori sørger vi for, at folk får penge fra den offentlige kasse. Begge dele er fint, men jeg synes servicen skal være lige god.
Jakob Engel-Schmidt er folketingsmedlem for Venstre og er sit partis ordfører for iværksætteri. Det er ikke alle partier på Christiansborg, der har en iværksætterordfører, men det har Venstre, og han er 30 år gammel, uddannet cand.merc i international business og tidligere ansat i Dansk Industri og som direktør for Dansk Iværksætterforening.
Som liberal debattør har han medvirket til at sætte efterlønsspørgsmålet på dagsordenen, kæmpet for opførelsen af en letbane mellem Lyngby og Ishøj og været indædt modstander af Socialdemokraternes planer om en betalingsring om København.
Men nu gælder det Danmarks iværksættere og da Licitationen – Byggeriets Dagblad møder ham på hans kontor, er hans vigtigste dagsorden, at den service vi giver til virksomhedsejere, skal være ligeså god, som den vi giver til danskere, der er på overførselsindkomst.
To typer af konti
En af de største barrierer for at komme i gang som iværksætter er at skaffe kapital. Især i årene efter finanskrisen har det været svært at få et lån i banken til at foretage de nødvendige første investeringer. Derfor må mange spare op, inden de har råd til at springe ud i iværksættertilværelsen. Allerede i dag findes der to typer af konti målrettet iværksættere, men problemet er, at kun få kender den mulighed, forklarer Jakob Engel-Schmidt.
- Der findes en iværksætterkonto og en etableringskonto, hvor man kan sætte penge af i et lukket kredsløb, og hvor man slipper for at betale skat af pengene, når man bruger dem på at starte virksomhed. Venstre vil gerne arbejde for, at vi gør den her mulighed mere synlig og mindre skattemæssigt kompliceret. Desuden skal der ikke være to forskellige typer konti, hvor der er forskellige skatteregler. Vi vil derfor arbejde for, at de bliver lagt sammen. For håndværkere, der gerne vil være iværksættere, vil sådan en konto være en god mulighed, så de kan samle lidt penge sammen uden at betale skat. Jeg vil derfor lave et beslutningsforslag om, at vi skal sammenlægge de her to kontityper, siger han.
De tre F’er
Jakob Engel-Schmidt har længe brugt sit arbejdsliv på Danmarks iværksættere. Først gennem sit tidligere job som direktør i Dansk Iværksætterforening og nu som sit partis ordfører på området. Han ser det at starte sin egen virksomhed som en serie af ting, man skal igennem. Overvejelserne er det første, så skal der rejses penge, og så kommer alle de besværlige regler og krav.
- Mange skaffer kapital ved det, man kalder de tre f’er – friends, family and fools. De tre kategorier er super nødvendige i et land som Danmark, hvor man ikke bare kan stille sig op i Kødbyen og råbe: “Jeg har en fantastisk idé – kom og invester i mig". Derefter skal man have en voksensnak med sin bank. Når man har det på plads, skal man tage skridtet. Det er her mange møder en del barrierer - godkendelse af ens produkt, nødvendige tilladelser, overblik over de relevante offentlige myndigheder og særlige afgifter eller skatteregler. Erhvervsstyrelsen er blevet bedre til at gøre det mere overskueligt for danske iværksættere. Men ofte – og det er en af mine store anker - har de mennesker, der arbejder for eksempel hos Skat ikke den nødvendige respekt for de mennesker, der starter egen virksomhed. Det er helt uacceptabelt, at man som iværksætter føler sig talt ned til af det offentlige system, siger han og har talt sig varm:
- Særligt i Skat er der den tankegang, at man er skyldig indtil andet er bevist. Driver man virksomhed er man pr. definition et menneske, der forsøger at unddrage sig at betale penge til det offentlige system. Mit indtryk er, at selvfølgelig vil langt de fleste iværksættere slippe så billigt som muligt – og her taler jeg ikke kun økonomisk, men også administrativt. Men den måde man bliver behandlet på af Skats medarbejdere, hvis de mener, de har penge tilgode, det er gruopvækkende og angstprovokerende og ikke en måde at behandle mennesker på i et moderne samfund. Så når skatteminister Benny Engelbrecht (S) melder ud, at enkeltmandsvirksomheder sammenlagt skylder statskassen 5,3 mia. kroner, og at der derfor skal være en mere offensiv indsats over for iværksættere, så har han misfårstået sin opgave. I stedet for at slå dem i hovedet med en stor kølle, så skulle han i stedet tilbyde at yde den nødvendige service, så iværksætterne kan blive bedre rustet til at udfylde deres selvangivelse. Det ville folk godt kunne forstå. I stedet sender han endnu et signal om, at Skats funktion er at gøre livet surt for iværksætterne. Det synes jeg er forkert og en smule usympatisk, siger han.
Mentale hoppebolde
Jakob Engel-Schmidt tror på, at de iværksættere, der har den gode idé, er som hoppebolde rent mentalt - de fortsætter. Derfor kan han ikke svare entydigt på, om Danmark går glip af det nye Lego eller Grundfos, fordi vi har besværlige regler og stiller mange krav.
- Der er en risiko for, at vi går glip af innovative virksomheder, fordi det er nemmere at rejse penge andre steder, og fordi det socialt set er nemmere at være iværksætter andre steder end i Danmark. Men det er vi selv ude om. Både fordi vi ikke er så gode til at behandle iværksætterne lige så godt som folk på dagpenge, men også fordi vi ikke er mentalt indstillede på at tænke rigtig stort. Vi lader sjældent vores ambitioner løbe afsted med os. Jeg savner, at vi på Christiansborg satser stort. Det kunne være fedt, hvis vi havde som mål, at vi over de næste tre år vil tiltrække 1.000 af de dygtigste entreprenører. Vi skulle hjælpe dem med at finde et sted at bo, gøre det nemmere for dem at stifte virksomhed og hjælpe med at forbinde dem med det offentlige system og med universitets fagfolk. På den måde kunne man skabe nogle miljøer, der er attraktive for folk, der kommer fra andre steder end lige Sverige og Tyskland. Når vi for eksempel sætter penge af til Vækstfonden, så er det en mia. kroner her og en mia. kroner der. Vi er det land i OECD, hvor der er færrest risikokroner per person. Hvorfor tager vi ikke en ordentlig pose penge og stiller til rådighed for risikokapital? Det er for lidt marmelade, der smøres ud over et alt for stort område, siger han.
Fine fornemmelser
Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at hver tredje danske iværksætter har en erhvervsfaglig uddannnelse, men kun 10 procent har en lang videregående uddannelse. Alligevel bliver en stor del af vores innovationsmidler bundet op på universiteterne, måske fordi vi har lidt fine fornemmelser, når det kommer til, hvordan vi bruger vores penge, mener V-politikeren.
- I min verden er de dygtigste iværksættere ikke altid dem med de længste uddannelser. Vi er lidt for fokuseret på, at der skal følge innovationsmidler med til boglige forløb. Måske fordi de faglige uddannelsessteder, som skulle være med til at gøre opmærksom på, at de også har brug for nogle af de her midler, ikke har været stærke nok i debatten. Jeg synes, at de erhvervsskoler, der kunne stræbe efter at have nogle faglige miljøer, hvor man er dygtig til at rådgive og til at sætte ambitioner sammen med kompetencer og innovation. Det er i de områder, tingene begynder at ske. Det kunne være en af de faglige uddannelsers ekstraopgaver – at blive endnu skarpere til at gøre det. Men det kræver også at vi overvejer, hvor godt vi fordeler ressourcerne. Jeg kunne derfor godt forestille mig, at det er noget vi vil se på, hvis vi efter valget står med regeringsmagten, siger Jacob Engel-Schmidt.
