Markedet er ekstremt uforudsigeligt
Arkitekter efterlyser gennemsigtig prisdannelse og mere forudsigelige arbejdsforhold i en tid, hvor budgetter bliver politiske og udbud annulleres på stribe
Bygherreforeningen savner mere fokus på rådgivernes kompetencer i forhold til økonomi, budgetstyring og proces.
Men hvad mener rådgiverne?
Julian Weyer, arkitekt og partner hos C.F. Møller, siger:
- Det er svært at sige noget entydigt om, hvad der gør, at udbud bliver annulleret eller må gå om. Vi ser ligeså ofte udbud, der ligger væsentligt under den budgetterede pris, og der tegner sig et billede af et marked, som igennem længere tid har været ekstremt uforudsigeligt. Det hænger primært sammen med kreditkrisen og de dønninger, den har givet i byggebranchen, men de senest afslørede kartelsager giver desværre et fingerpeg om, at der også kan være andre grunde, siger Julian Weyer.
Politiske budgetter
Hans virksomhed ser ofte, at budgetter fastlægges politisk før programmeringen, så ambitioner og budget bestemt ikke altid matcher.
- Det betyder, at især offentlige udbud kan være udtryk for, at man optimistisk forsøger at få alt med, som man kan ønske sig, og så håber at kunne holde budgettet, siger han.
At de økonomiske rammer ofte er fastlagt, før rådgiveren kommer ind i billedet, og før bygherrens ambitionsniveau er kendt, kan ifølge Julian Weyer føre til flere situationer, som ikke er tilfredsstillende for hverken projekt eller arbejdsglæde – og hvor rådgiverne reelt kommer til at stå med det økonomiske ansvar for projekter, som helt bevidst går til kanten af, eller ud over, hvad der budgetmæssigt er forsvarligt.
- Samtidigt ser vi en tendens til at budgetposterne til uforudsete udgifter bliver reduceret, understreger han.
At ramme prisen
I Licitationen - Byggeriets Dagblad forleden gav Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtryk for, at man, hvis rådgiver ikke har gjort sig umage med at ramme budget, kan gøre krav på gratis omprojektering. Men det er der ikke noget nyt i, pointerer Julian Weyer. Sådanne skridt er allerede almindelig skik og ganske gængs i den nuværende virkelighed.
Og mere til: Mange projekteringsopgaver fordrer, at rådgiverne rammer prisen helt nøjagtigt. Og det kan gå ud over både kreativitet og sund fornuft.
En absurd klemme
- Rent faktisk kan vi komme i den absurde klemme, at rammer vi højere end budget, skal vi tegne om, men rammer vi lavere - og sparer bygherre for penge - så skal vi betale penge tilbage. Det skal ikke lyde som klynk, men ethvert projekt er en afvejning af økonomi og kvalitet, og det er vores opgave at sikre den bedst mulige kvalitet indenfor den økonomiske ramme. At vi også risikerer at blive straffet i fald licitationen rammer lavere, er udtryk for et rigidt og uhensigtsmæssigt system, siger Julian Weyer.
Forenkling kræves
Jesper Kock, arkitekt MAA, leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, oplyser, at Arkitektforeningen og Bygherreforeningen arbejder sammen om at forenkle det spild og overflødigt arbejde, som foregår i forbindelse med projektkonkurrencerne:
- Bygherren kan naturligvis ikke vide alt, og derfor er bygherrerådgiveren en helt central spiller. Men man oplever, at mange bygherrerådgivere så at sige gør deres arbejde lidt for grundigt; at de i deres iver efter at optimere udbyttet, for eksempel for en kommune, kræver ind på alle hylder. Det betyder, at arkitekter bruger en masse kræfter på at levere så meget materiale, at konkurrenceforslaget nærmer sig et omfang, som svarer til tidligere tiders afleveringer i langt mere fremskredne projektfaser, siger Jesper Kock til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han mener, at de mange krav til dokumentation har nået urimelige højder:
- Jeg ved ikke, om det er en tillidskrise mellem byggeriets aktører, men en tegnestue som for eksempel C. F. Møller bør ikke skulle bruge store ressourcer på at dokumentere sin sygehuserfaring. Det er åndsvagt, at firmaer, som har gennemprojekteret og vellykket fået opført sygehuse, skal dokumentere, hvad de kan. CV’et bør tale for sig selv. At være så nøjeregnende er ikke den rigtige måde at bruge skatteborgernes penge på. Heldigvis spiller både Arkitektforeningen og Bygherreforeningen på samme klaver. Begge parter har interesse i at bruge det, man kan få ud af arkitekter, på en mere formålstjentlig måde, siger Jesper Kock.
Han tilføjer, at han har kendskab til tegnestuer, der bruger 30 procent af deres tid på at levere fuldstændig overflødig dokumentation, som ikke bliver brugt.
- For nok er byggeri blevet mere komplekst, med flere krav til vandafledning, klimaudfordringer og energikrav. Men svaret på disse udfordringer er ikke, at gøre tingene mere komplicerede, som vi ser det nu. Så indviklet behøver det altså heller ikke at være at tegne et hus, siger Jesper Kock.
Uden samfundsværdi
Også hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ærgrer man sig over de mange spildte penge og kræfter:
Mindst tre hundrede mio. kroner blev i de rådgivende ingeniørvirksomheder spildt i 2013 på at afgive tilbud - uden nogen værdi for samfundet. I alt brugte virksomhederne 500 mio. kroner på tilbudsgivning i 2013.
- Når beløbet er så højt, er det en “lose-lose situation", der hverken skaber værdi for virksomhederne eller for samfundet. Realistisk burde branchens tilbudsomkostninger ligge omkring 200 mio. kroner svarende til 1,5-to procent af branchens omsætning. De 300 mio kroner bliver brugt til ingen verdens nytte, siger Henrik Garver adm. direktør i FRI.
