Nye veje frister
Selvom også udefra kommende omstændigheder presser bankerne, så ville meget være løst, hvis finanssektoren rent faktisk troede på det, de lever af, nemlig at låne penge ud.
Men som billedet tegner sig lige nu, så tager bankerne sig alt for godt betalt for at yde kreditter, og det vil nok på sigt straffe pengeinstitutterne lidt, for erhvervslivet vil ikke finde sig i det.
I stedet begynder man at arbejde med alternative måder at skaffe kapital på, og også en række danske virksomheder er blevet kreative, når det gælder kapital til garantier med videre.
Når man ser det fra virksomhedernes synspunkt, så er det uartigt, at man skal betale hvad der svarer til en kassekreditrente uden sikkerhed for at få en kredit til en garantistillelse. Dette sammenholdt med en historisk lav rente, der nærmer sig nul, så er det en meget stor rentemargin. Bankerne er ganske vist selv ansvarlige for at polstre sig til nye tider og til at imødekomme skærpede krav fra Finanstilsynet, men skruen er blevet strammet så meget, at det nu for alvor går ud over den aktivitet, der skulle skabe beskæftigelse.
En anerkendt nationaløkonom, som udover tunge bestyrelsesposter i erhvervslivet også har med bankverdenen at gøre, erkendte da også forleden overfor blandt andre Licitationen, at skruen nok er strammet for meget. Samme økonom forklarer også, at det kan være svært at få en nationaløkonomi ud af det dødvande, der skabes i lavrentetider. Et eksempel herpå er Japan, som i rigtig mange år har kæmpet en brav kamp for at komme ud af en recession med næsten negative rentesatser.
Adgangen til finansiering hører til de rammevilkår, virksomhederne har, og det kunne som sagt se væsentligt bedre ud end det gør. En effektiv indsats her vil sætte rigtigt mange ting i gang. Det kræver dog større kompetencer i pengeinstitutterne, som bedre kan vurdere de projekter, byggevirksomhederne kommer med.
