23948sdkhjf

Erhvervsskole samler uddannelser i Herning

Opgaven med endeligt at få samlet Herningsholm Erhvervsskoles uddannelser i Herning er sat i gang. Der skal bygges en undervisningsbygning på godt 4.600 kvm, som netop er sendt i udbud
Lillelundvej 21 i Herning skal i fremtiden rumme alle Herningsholm Erhvervsskoles uddannelser i byen, og for at gøre det muligt, skal der bygges en ny undervisningsbygning på godt 4.600 kvm, som skal huse HG-uddannelsen.

Opgaven er netop sendt i udbud.

- Da vi fusionerede i 2003/2004 besluttede bestyrelsen, at skolen skulle samles på vores campus på Lillelundvej 21, og det har vi arbejdet målrettet på lige siden. Nu skal det sidste hus ude i byen afhændes, så også HG-uddannelsen kan flytte ind, siger John Egebjerg, direktør for Herningsholm Erhvervsskole.

Krav om klausuler

Af prækvalifikationsmaterialet fremgår det, at projektet udføres i hovedentreprise, og at nybygningen skal opføres som søjle-bjælke konstruktion i beton med dæk og tagskive i betonelementer. Facader udføres i et selvbærende facadesystem med partier af facadeglas.

Herudover indeholder opgaven både terræn- og belægningsarbejder, og for at komme i betragtning til opgaven, skal interesserede virksomheder kunne dokumentere, at de er økonomisk solide.

Der er ikke udspecificeret et mindstekrav til omsætning, og det hænger ifølge Christian Givskov, arkitekt i C.F. Møller, der er rådgiver på projektet, sammen med, at man ønsker et bredt ansøgerfelt.

- Så må vi tage vurderingen efterfølgende, siger han.

Herudover skal virksomhederne blandt andet være klar på at underskrive en uddannelsesklausul.

- Alt andet ville være totalt ulogisk, nu når vi selv er en institution, der uddanner lærlige, siger John Egebjerg.

Byggeperioden ventes at gå i gang den 15. marts 2015 og være afsluttet den 30. juni 2016.

Deadline for anmodning om at blive prækvalificeret er den 15. december 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094