23948sdkhjf

Ejendomsforvaltningsselskab opruster

Ejendomsforvaltningsselskabet Deas opruster med to nye medarbejdere.

Morten Elholm er tiltrådt en nyoprettet stilling som servicechef i ejendomsforvaltningsselskabet Deas’ forretningslinje Facility Services. Han er 51 år og kommer fra en stilling som afdelingschef for ejendomsservice hos Jeudan Servicepartner A/S.

Morten Elholm skal drive Deas Facility Services’ kundeaftaler i Østdanmark og får også medarbejderansvaret for inspektører, driftskoordinatorer og viceværter.

Deas Facility Services leverer ejendomsservice til en lang række af kunder i Danmark, og en stigende aktivitet er årsagen til, at ledelsen i Østdanmark nu udvides med Morten Elholm.

Jacob Østergaard Skyum er ny kundeansvarlig i ejendomsforvaltningsselskabet Deas. Han er tiltrådt sin nye stilling og bliver ansvarlig for de overordnede kunderelationer til en portefølje af Deas’ investeringskunder.

Jacob Østergaard Skyum er 36 år og kommer fra en stilling som administrationschef i Dansk Financia, hvor han havde ansvar for administration og drift af ejendomme for selskabets kunder.

Han har over 15 års erfaring fra ejendomsadministrationsbranchen og har blandt andet også været kontorchef i DAB og gruppeleder i Datea.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094