Styr energien
Al ære og respekt for, at ministeren gerne vil vise resultater og det gerne hurtigt. Men når det er sagt, så er der også en række interessenter, som skal være med på spøgen. Og ikke alle er med på den sådan lige. De fleste vil formentligt gerne være med til at skaffe et renere klima. Men for det danske erhvervsliv er der andre ting i spil, herunder blandt andet de kraftigt øgede afgifter, som erhvervslivet skal bære i forbindelse med omlægningen.
Der er nødt til at være en form for glidende overgang til et grønt klima. Hvis vi forcerer arbejdet med omlægningen, så vil energiafgifterne stige uforholdsmæssigt, og det skal ske i et marked, hvor det ikke ligefrem er økonomisk vækst, der tales mest om. Og det er ikke kun erhvervslivet, der skal omstille sig til en anden måde at købe energi på. Det er ikke mindst også et marked, hvor de rigtige energiløsninger skal findes, så energiforsyningen bliver optimal. Det er overordentligt vigtigt, at man ikke utilsigtet kommer til at vælte en masse energiafgifter over på erhvervslivet. Så ender det bare med, at virksomhederne kvæles i regninger i stedet for CO2, og det kan ikke være meningen med en grøn omstilling. Hvis man derimod sørger for en effektiv energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, så kan man reducere kraftigt i det enorme forbrug, der kommer herfra. 40 procent af vores energiforbrug kommer fra bygningsmassen. Men den energirenovering, som man havde chancen for at fremskynde, (Boligjobordningen, red) har man nu fjernet, og det er synd og skam og øger presset på andre dele af samfundet, herunder industrien, som kommer til at betale. En industri, som er hårdt nok presset i forvejen. Det er dog alt andet lige den rigtige vej, vi bevæger os. Et sundere klima giver også andre muligheder, nemlig udvikling og produktion af energirigtige løsninger. Men lad omstillingen foregå jævnt, så skal det nok komme.
