Glem ikke planterne i ny planlægning
Den unge landskabsarkitektvirksomhed ZoffmannHolm ser optimistisk på 2015, hvor et delvist glemt håndværk og fokus på kernekompetencer vil vende stærkt tilbage. Det mener de to partnere i firmaet, Bo Holm-Nielsen og Mikkel Zoffmann Jessen
De tre projekter er eksempler på opgaver hos den unge tegnestue Zoffmannholm landskabsarkitekter, der begyndte i det små.
- Vi arbejdede på skift i hinandens køkkener og efter et års tid begyndte vi at finde lokaler. I 2014 fik vi også tilknyttet Lone van Deurs, som siden 1980 har drevet egen tegnestue. Hendes engagement og erfaring har været guld værd for os, siger den ene af de to partnere i tegnestuen, landskabsarkitekt, MDL, Bo Holm-Nielsen.
Var det et bevidst valgt efter endt uddannelse, at I skulle begynde for jer selv og ikke ind på en etableret tegnestue?
- Måske en sandhed med modifikationer, erkender Mikkel Zoffmann Jessen, firmaets anden partner:
- Da vi blev færdige var følgerne af finanskrisen meget synlige. Markedet havde det skidt og det samme havde jobmulighederne. Men det er et bevidst valg, at vi ville opbygge nogle kompetencer i en proces hvor vi rent faktisk arbejder og udvikler os med vores fag, frem for at indgå i alle mulige jobordninger og hvad der nu ellers findes i det offentlige for at få folk i job eller praktik, siger han.
Ud på det dybe
Bo Holm-Nielsen tilføjer at opstarten var præget af "ud på dybt vand-følelsen":
- Man skal lære markedet at kende: Hvordan skrives en kontrakt, hvor kommer opgaverne fra? Hvordan får man en andel og position i det spil? Det skal til tider læres på den hårde måde. Og jeg ved ikke om vi er der nu, men vi er der mere nu end for to år siden.
Mange kasketter på
Nu er tegnestuen på et sted, hvor en bred vifte af opgaver kommer i retning af Nørrebro. Landskabsarkitekterne holder til i Blågårdsgade, i et kontorfællesskab med arkitektvirksomheden Effekt.
- Efterhånden er vi kommet godt rundt om vores fag, vi projekterer, vi skitserer, vi planlægger, og føler os til rette i rigtig mange roller. Og det har været én lang opdagelse at finde ud af, hvor mange kasketter, man har på, når man dels er landskabsarkitekt rent fagligt, dels starter virksomhed, siger Mikkel Zoffmann Jessen.
Hvordan oplevede I de første år i kølvandet på finanskrisen?
- Meget konjunkturfølsomt. Landskabsarkitekten er "nice to have", ikke "need to have", tænkte mange. Men vi formåede at gå ind på nogle opgaver, hvor de mere etablerede tegnestuer ikke er. Blandt andet med private gårdrenoveringer. Så der fandtes faktisk et behov, siger Bo Holm-Nielsen.
Hvordan finder man opgaver i en krisetid?
- Det sjoveste er selvfølgelig når folk selv henvender sig. Men der er mange salgskanaler, vi har selv lavet meget fodarbejde og henvendt os til potentielle kunder. Samt til tegnestuer, for som landskabsarkitekt er man typisk underrådgiver til arkitekttegnestuerne.
Er der en rød tråd, et mønster, i det arbejde, I har udført de sidste fire år?
- Vi kom ud med en profil, der hed strategisk planlægning med speciale i postindustrielle transformationer. Der er med andre ord mange bygninger og områder fra den industrielle tidsalder, der skal blive til noget andet. Vi har for eksempel arbejdet med Stålvalseværket i Frederiksværk og blev ansat som konsulenter. Her var vi med til at udvikle visionsgrundlaget og konkurrencen "Stålsatte Byrum". Hjertet banker mest for strategisk planlægning, men den virkelige verden kræver også andre opgaver. Der er stor forskel på at lave et udeareal til Svanemøllens vinterbadelaug og en byplanlægning, siger Bo Holm-Nielsen.
Hvad forventer I af 2015?
- Vi er på kort tid gået fra at koldstarte et firmaprojekt, til pæn vækst. Og vi kan godt forestille os, at firmaet vokser i løbet af det nye år. Men som mange oplever markedet, mærker vi også usikkerheden, mange holder på pengene og opgaverne. Der bliver stadig trykket på bremsen, men ikke mere, end at vi i vores lille virksomhed mærker en fin vækst. Vi har for eksempel planer om at gå mere ind på det norske marked, der ikke er mættet og hvor konkurrencen er mindre hård. Vi går typisk efter underrådgiverrollen i Oslo, hvor der skal bygges 2000 nye boliger de kommende år, siger Mikkel Zoffmann.
Hvad ser I som landskabsarkitekter af muligheder i årene, der kommer?
- Der er kommet en større bevidsthed om miljø, bæredygtighed, urban farming og grønne oaser. Signalværdien i økologi, sundhed og grønne byer er stærk i disse år, siger Mikkel Zoffmann Jessen, der mener, at faget skal gøre sig klar til, at de mange projekter skal realiseres og være mere end en stor reklame for bæredygtighed.
- Her tror jeg, der kommer en langt større efterspørgsel på de klassiske landskabsarkitekt-kompetencer, hvor plantetyper og jordbund bliver afgørende for at tingene kan fungere. Dét behov vil stige. For i 00’erne har vi været meget optaget at bygge rekreative områder. Nu er vi på vej mod et mere naturligt leje. Og vi skal holde fokus på, at hvis vi ikke havde kendskabet til vores kerneområder, nemlig planterne, så vil eksempelvis LAR-løsningerne (lokal afledning af regnvand, red.) ikke virke om ti år.
Viden forsvinder
Ifølge ZoffmannHolm Landskabsarkitekter har man flere steder glemt de klassiske dyder:
- Vi skal finde gamle kundskaber frem igen. Vores fag har med tiden ændret sig og er blevet meget bredt. Vi er gået fra at hedde havearkitekter til at få et arbejdsfelt, der involvere hele spændet fra byrum og borgerinddragelse til motorveje og byplanlægning.
I det spænd er det vigtigt ikke at glemme planterne, som er landskabsarkitektens vigtigste byggesten. Det skal der værnes om, fordi det er dér, vores fag skaber den største værdi, siger Bo Holm-Nielsen.
