23948sdkhjf

Byggeriet forventer tyndere ordrebøger

Byggevirksomhederne har ikke den store tro på flere ordrer i de kommende tre måneder
Boligjobordningens ophør, når nytårsklokkerne ringer det nye år ind næste onsdag, har for alvor skabt pessimisme hos landets byggevirksomheder.

De har således ikke den store tro på flere opgaver i de kommende tre måneder, fremgår det af en ny ordretillidsmåling fra Håndværksrådet.

I målingen indgår 298 byggevirksomheder, og for første gang siden målingen blev indført i 2010, er der tale om sæsonkorrigerede tal, og den viser, at byggeriet i de kommende tre måneder forventer færre ordrer. Tilliden er målt til et såkaldt nettotal på 2, og det er et fald på 18 i forhold til forrige måling for tre måneder siden, hvilket er det kraftigste fald nogensinde. Et positivt tal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere ordrer om tre måneder sammenlignet med i dag.

- Mange byggevirksomheder havde for tre måneder siden en forventning om flere ordrer op mod jul og stor aktivitet. Når de nu skal vurdere ordretilgangen om tre måneder, så forventer de et kraftigt dyk, og det er alene på grund af Boligjobordningens ophør. Det var det, vi havde frygtet, siger cheføkonom hos Håndværksrådet, Jacob Thiel.

Cheføkonomen medgiver dog, at der i nedgangen i ordretillid også ligger en vintereffekt, hvor virksomhederne som altid forventer en nedgang i antallet af opgaver hen over vintermånederne.

- Men målingen bekræfter os kun i, at det var en stor fejl at sløjfe Boligjob-ordningen, påpeger Jacob Thiel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093