23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

HELSINGØR: Byrådet i Helsingør har sagt ja til et nyt byggeri til omkring 600 mio. kroner, som skal indeholde et driftscenter for Forsyning Helsingør og et nyt flisfyret kraftvarmeværk. Desuden skal det give plads til for en eventuel genbrugsplads til aflastning af den i Skibstrub, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Byggeriet skal ligge på Energivej ved det nuværende kraftvarmeværk og det tidligere biogasanlæg, og selve driftscentret skal ifølge planen være seks etager højt eller svarende til 24 meter højt mens kraftvarmeværket skal opføres i en højde af 40 meter. Desuden skal der etableres tre siloer til opbevaring af træflis. De bliver hver 32 meter høje.

Ifølge lokalplanforslaget skal driftsbygningen opføres mellem det tidligere biogasanlæg og Energivej. Det udformes som en punktbebyggelse og anvendes til administration, mandskabsfaciliteter og som besøgscenter.

Kraftvarmeværket skal placeres umiddelbart øst for det nuværende gasfyrede kraftvarmeværk.

Forslaget bliver nu sendt i offentlig høring fra den 6. januar til den 3. marts næste år.

REGION SJÆLLAND

KARISE: Karise Permatopia skal være et moderne, selvforsynende og bæredygtigt bolig- og landbrugsfællesskab.

Sådan lyder visionen for et projekt ved Karise, som nu kan glæde sig over at det er rykket nærmere virkeligheden, skriver Dagbladet Ringsted.

Byrådet i Faxe Kommune har sendt lokalplanforslaget i høring og projektet kan starte i allerede i løbet af 2015.

Projektet kommer til at rumme 80 boliger hvoraf de 40 vil være almene boliger som Boligselskabet Sjælland kommer til at stå for.

Der kommer desuden en vindmølle på 50 meter i højden, et biogasanlæg, et flisfyr og et pilerensningsanlæg.

REGION MIDTJYLLAND

RANDERS: I forbindelse med ønsket om etablering af en multihal på Langvang Idrætscenter igangsatte Randers Kommune sammen med Lokale- og Anlægsfonden en arkitektkonkurrence i 2013.

I februar 2014 blev det endelige vinderforslag udpeget, og der søges nu fondsmidler til finansiering af projektet. Randers Byråd har i budgettet afsat 20 mio. kroner til en atletikhal.

Området ved Langvang Idrætscenter er i Kommuneplan 2013 udlagt til rekreative og offentlige formål. Der er ikke en lokalplan for området.

Da området ligger i landzone og på grund af projektets omfang, forudsætter realisering af projektet, at der vedtages en lokalplan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079