23948sdkhjf

Zacho-Lind skal bygge stibroer

Femern A/S har skrevet kontrakt med Zacho-Lind om to stibroer
Entreprenørvirksomheden Zacho-Lind A/S fra Ishøj har vundet opgaven med at bygge to stibroer for Femern A/S hen over henholdsvis motorvej og jernbane ved Rødbyhavn og går i gang med det samme.

Stibroerne er en del af de fremrykkede aktiviteter, som Femern A/S er i fuld gang med for at forberede området til anlægsarbejdet med Femern tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

- Fem virksomheder var prækvalificeret og havde således alle nogle gode bud, men det var Zacho Lind A/S, der viste sig at kunne levere den samlet bedste udførelse, metode og pris. Vi er glade for, at vi nu kan skrive kontrakt og komme i gang med arbejdet, siger Henrik Christensen, kontraktdirektør i Femern A/S.

Arbejdet med at bygge broerne, der skal give plads til, at både entreprenører og borgere på cykel og til fods kan komme til og fra og rundt om anlægsområdet og tunnelelementfabrikken fra næste sommer, sættes som sagt i gang med det samme. Og flere vejarbejder og byggeriet af et pumpehus, som Zacho-Lind A/S i øvrigt også står får, er ligeledes i fuld sving, selv om vinteren er tæt på.

Broerne bygges i træ

Stibroerne skal udføres med en overfladebehandlet stålunderbygning på borede betonfundamenter, mens hele overbygningen skal udføres i træ. Broen over motorvejen vil have en længde på cirka 50 meter, og broen over baneterrænet vil have en længde på ca. 150 meter. Begge bliver cirka 3,5 meter brede.

Oprindeligt var planen, at entreprenøren valgfrit kunne vælge at opføre broen i træ eller glasfiber, men myndighederne fandt i sidste ende glasfiberløsningen for let set ud fra et totalsikkerhedsmæssigt synspunkt. Derfor ligger det nu fast, at broerne skal udføres i træ, som både sikkerhedsmæssigt, økonomisk og i sit udtryk derfor er den bedste løsning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081