23948sdkhjf

Kystsikring er hastesag

Et ambitiøst tværkommunalt samarbejde er påkrævet, hvis den sjællandske nordkyst skal sikres mod nye voldsomme oversvømmelser. Staten bør være sit ansvar bevidst, mener viceborgmester i Halsnæs Kommune
Private grundejere langs hele den nordsjællandske kyst har været nødt til at fiske 75 mio. kroner op af lommen efter stormen Bodils hærgen og efterfølgende stormflod 6. december sidste år.

Sådan lyder opgørelsen fra tre nordsjællandske kommuner, Helsingør, Halsnæs og Gribskov.

Men det skal være slut med, at kystsikring udelukkende er et privatanliggende, der i mange tilfælde kan gøre mere skade end gavn, når lodsejerne prioriterer egeninteresser uden kendskab eller blik for helheden.

Kystsikring er et kompliceret område, der kræver samarbejde, er de tre kommuner nu kommet frem til. Derfor bliver et nyt samarbejde sat i gang med et stort temamøde 30. september, hvor grundejere, kystsikringslav og andre parter vil være med.

Også fra Kystdirektoratet vil der være medarbejdere til stede, siger direktoratets direktør Merete Løvschall.

- Vi ser meget gerne nogle helhedsløsninger, for det er stort anvar for den enkelte; man fokuser ofte på sit eget lod og kan komme til at lave noget, der skader andre. Derfor skal vi se de kyst-tekniske udfordringer i øjnene, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det giver bedre naturbeskyttelse og økonomi, og via vores involvering på den centrale del af den jyske vestkyst, der er den mest udsatte kyst i Danmark, kan vi hjælpe med råd og viden, siger hun.

Hun siger, at der er andre kræfter på spil på vestkysten end på den sjællandske nordkyst, men at principperne kan overføres. Vi har peget på at få tilført sand, så bølgerne gnaver på sandet og ikke i klitterne.

- Men sandfodring er ikke nok. Det hjælper ikke at tilføre klatter af sand, hvis der ikke er lavet sammenhængende helhedsplaner. Derfor er vi i dialog med både kommunerne og med private lodsejere, siger hun.

Tag mere ansvar

Walter Christophersen (DF) er viceborgmester i Halsnæs Kommune og formand for Teknisk Udvalg.

Han efterlyser fornuftig brug af de anslået op mod 100 mio. kroner, de nuværende skader og kommende sandfodring vil koste.

- Men får vi en gennemgribende undersøgelse og plan, er jeg meget positiv overfor et tværkommunalt samarbejde. Vi er på de indledende stadier og tovholder er kystsikringserfarne Gribskov Kommune, så deres erfaringer danner udgangspunkt, siger Christophersen til Licitationen.

Og i lyset at, at staten bruger mellem 40 ogt 60 mio. kroner årligt ved Søndervig og andre udsatte steder på vestkysten, mener Walter Christophersen, at staten også på Sjælland må være sit ansvar bevidst.

- Det må også være i statens interesse, at vi får nye attraktive arealer. Flere sandstrande er gode for turismen, mener han.

Samtlige borgmestre i Nordsjælland, også i områderne omkring Roskilde Fjord, hvor stormfloden efter orkanen Bodil anrettede store skader, bør træde i karakter over for miljøministeriet, så staten ikke kun støtter Vestkysten, mener Walter Christophersen, der kalder det “et langt sejt træk, hvor kommunerne skal være faste i kødet."

- Er vi ikke det, risikerer vi, at staten glemmer sine forpligtelser. Der går jo rigtig mange penge fra ejendomsværdibeskatning ind i statskassen, påpeger han.

Også hans socialdemokratiske kollega i Gribskov er klar:

- Tiden er til handling. Jeg håber at vi kan finde fodslag med grundejerne langs kysten, der bruger mange mio. kr. årligt på at sikre deres ejendomme, siger han til Frederiksborg Amts Avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094