Kampagner fører ikke til mirakler
Undervisningsministeriet lancerede i går en ny kampagne, der skal være med til at gøre landets erhvervsskoler mere attraktive, men byggeriet skal ikke regne med, at indsatsen skaber mirakler nu og her, fremhæver eksperter
Kampagnen fra Undervisningsministeriet går under titlen “Muligheder i virkeligheden" og henvender sig til de unge i folkeskolens ældste klasser og deres forældre.
Via fortællinger fra nuværende elever håber Undervisningsministeriet, at mulighederne i erhvervsuddannelserne bliver gjort mere synlige, og at flere unge af den grund vælger de mere praktiske uddannelser til.
Uddannelserne bliver præsenteret, som de kommer til at se ud med regeringens reform, og fortællingerne vil blive præsenteret på både gadeplan, reklamesøjler og via sociale medier.
- Danmark er både et videns- og et produktionsland, og vi har brug for mange dygtige faglærte i fremtiden. På de 107 meget varierede erhvervsuddannelser er der noget for alle – uanset om man er bedst på kontor, på værkstedet, byggepladsen, i køkkenet eller sammen med de syge og de ældre, siger undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Med reformen af erhvervsuddannelserne bliver der samtidig endnu flere muligheder for talentspor, videreuddannelse gennem en eux, et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø og en forstærket uddannelsesgaranti, der sikrer praktikpladser inden for de fleste uddannelser.
Ingen mirakelkur
Men trods informations- og rekutteringsindsatsen skal hverken Undervisningsministeriet eller byggeriet regne med, at kampagnen ændrer på tilgangen til erhvervsuddannelserne nu og her.
Ifølge Richard Jones, markedskommunikationsforsker ved Copenhagen Business School (CBS) og Dorte Schiøler, lektor på kommunikationsuddannelsen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (Dmjx) er kampagner nemlig ikke en mirakelkur.
Begge gør de opmærksomme på, at holdnings- og adfærdsændringer sker over tid, og at selvom kampagnen måske ikke har direkte betydning for det næste optag, så betyder det ikke nødvendigvis, at den ikke er en succes. Det er nemlig urimeligt kun at måle på det parameter, mener Dorte Schiøler.
Hun fremhæver, at kampagner kan være med til at skabe opmærksomhed, debat og omtale, hvilket også er positivt.
- Kampagner kan ikke ændre situationen i ét hug. Det er en langvarig proces, men de kan måske udgøre det indledende skridt til, at de unge vælger anderledes, siger hun og fortsætter:
- Kampagner kan ikke gøre arbejdet alene. De kan derimod udgøre et supplement og en hjælp til den vejledning, som lærere, studievejledere og forældre forsøger at give de unge. De kan måske bruge den som ekstra støtte og på den måde, kan de unge få øjnene op for mulighederne.
Det er Richard Jones enig i.
- Man kan ikke forvente mirakler med en kampagne som den her. Den effekt man ønsker, tager tid, siger han.
Lune forventninger
Begge er de enige i, at det springende punkt er, hvorvidt kampagnen reelt når eleverne i øjenhøjde, og hertil mener de begge, at tankegangen med ambasadørerne er udmærket, men Richard Jones frygter, at kampagnen ikke når helt i mål.
Han hæfter sig blandt andet ved, at der ikke synes at være oprettet en seperat facebookside til kampagnen, at sociale medier som Instagram ikke synes at være en del af kampagnen, og at de unge ikke synes at være nok fremme på den tilknyttede hjemmeside.
- Hjemmesiden ser flot ud, og man har sikkert brugt en hulens masse penge på den, men den når ikke eleverne på deres præmis. De lover dialog, men man møder ikke de unge nok, siger han. og fortsætter:
- Det er svært at nå den her gruppe. De har gang i rigtig mange ting, så man skal virkelig arbejde for det, og når jeg ser på kampagnen, så ligner den lidt alle de andre. Jeg savner, at den lever mere op til de unges præmisser. Der skal mere tovejs- end envejskommunikation til.
