Klimaforandringer kalder på snarlig handling
Vi vil meget forståeligt se, at klimapanelet tager skarpt til orde og advarer mod bare at lade stå til og indtage en holdning a la "det må de andre tage sig af".
Her har klimapanelet fået en del hjælp af det vejr, som de gennem de senere år har udspillet sig for vore øjne. Vi har faktisk fået syn for sagen ved de forandringer i klimaet, som også påvirker Danmark i form af rekordagtige storme, oversvømmelser og varmerekorder, der slår hinanden med tættere og tættere intervaller.
Når nedbørsmængderne stiger og i højere grad falder som monsterregn, når havvandet stiger – og allerede er steget med 20 cm inden for de seneste 100 år og vil fortsætte med at stige fremadrettet, når frekvensen af de såkaldte "100 års hændelser" i form af storme og stormflod viser sig oftere og oftere, så er der grund til at overveje, hvad vi hver især kan gøre, og hvordan vi skal indrette os i fremtiden.
Her vil bygge- og anlægsbranchen komme til at spille en stor rolle, da vi skal være med til at udvikle og levere løsningerne. Det handler om især to udfordringer. For det første om at reducere energiforbruget i vores bygninger – for herigennem at muliggøre en omkostningseffektiv omstilling til et CO2-neutralt energisystem. For det andet om at tilpasse vores bygninger og infrastruktur til at modstå effekterne af klimaforandringerne sådan som vi allerede ser dem i form af orkaner, monsterregn, oversvømmelser og stormflod. Og der er noget at se til.
Spørg for eksempel familierne i og omkring Roskilde Fjord om deres oplevelser med oversvømmelse af deres hjem. Spørg familierne i Nordjylland, hvordan det har været at få en hel regions trafiksystem sat mere eller mindre ud af drift. Spørg den forretningsdrivende i det centrale København, som for anden gang inden for bare tre år har fået inventar og varelager sat under vand. Eksemplerne er mange alene i Danmark, hvor elementernes raseren har sneget sig ind på vores tilværelse og mærkværdigt er kommet til at udgøre en efterhånden betydelig fare.
Derfor er vi også nødt til at agere på advarslerne fra FNs klimapanel og de mange forudsigelser om kraftigere nedbør, højere temperaturer og kraftigere storme. Det kan vi fx gøre ved, at vi i Danmark giver vores konkrete bidrag til at nedsætte CO2-udslippet. Det har vi politisk besluttet, at vi skal realisere i 2050, hvor vores energiforsyning skal komme fra fossilfrie energikilder. For el- og varmeproduktion skal omlægningen være på plads allerede i 2035 - altså om bare 20 år.
I bygge- og anlægsbranchen har vi konkrete bud på, hvad vi som branche kan og skal gøre. Men vi har også bud på, hvad den enkelte borger kan gøre. I vores bygninger bruger vi i dag 40 procent af al energi til opvarmning, lys og til alle vores apparater som TV, computere med mere.
Analyser har vist, at det er muligt at reducere behovet for energi til bygningsbestanden med helt op til mellem 60 og 70 procent, hvis vi energioptimerer vores bygninger til det yderste. Det kan vi gøre ved at udskifte vinduer, isolere gulve, vægge og tage samt ved at udskifte tekniske installationer som vores varmesystemer og lyskilder. Realisering af dette potentiale kræver, at vi hver især agerer og faktisk energiforbedrer de bygninger, vi bruger og har ansvaret for.
Det nytter ikke at vente og lade være med at handle. Det er jo ikke sådan, at lille Danmark går foran de andre lande. Sagen er, at vi her og nu skal yde vores, for det arbejde er også i fuld gang i vores nabolande. Og det nytter, for skal vi skabe forandring, skal vi alle handle sammen og hver for sig.
Der er god samfundsøkonomi i at reducere energiforbruget i bygninger, sikre vores kyster, havneområder og lavtliggende boligområder mod oversvømmelser, sikre vores veje mod underminering og sikre, at vi udnytter hele viften af muligheder for at undgå oversvømmelser. Det drejer sig med andre ord om at vælge de muligheder, der på det pågældende sted er bedst til fx at "forsinke" de store regnmængder, inden de ledes ud i vores have.
Men det handler også om, hvordan vi på vores egen ejendom sikrer os mod vand i kælderen ved, at vores tagrender fungerer, afløbssystemerne er rene og funktionsduelige, når vandet kommer og at taget sidder fast, hvis det er stormen, der raser.
Vi er som borgere og samfund nødt til at investere i både at reducere vores CO2-udledning for at give vores bidrag til klodens fremtid, men også investere mod konsekvenserne af de klimaforandringer, som vi allerede oplever på nærmeste hold. Det er ikke længere en mulighed for os at lade være med at handle.
