23948sdkhjf

Teknikere kræver dagpengeløsning

Teknisk Landsforbund (TL) forventer, at der findes en løsning på dagpengeproblemerne nu, hedder det i en udtalelse fra TL’s ordinære repræsentantskabsmøde.

TL mener, at genoptjeningen af retten til dagpenge skal opnås allerede efter seks måneders arbejde, og dagpengeperioden skal udvides. Desuden skal der være bedre muligheder for at få supplerende dagpenge, så den enkelte ikke forhindres i at tage job, der har begrænset timetal, da deltidsjob er vejen til fuldtidsbeskæftigelse for mange udfaldstruede.

På en ekstraordinær kongres i forbindelse med repræsentantskabsmødet valgte TL ny formand. 58-årige Lone Engberg Thomsen, afdelingsformand i TL Fyn, slog i et kampvalg Dorthe Hindborg, afdelingsformand i TL Østjylland. Hun afløser Gita Grüning, der har valgt at gå på pension efter otte år som forbundsformand.

TL har 30.000 teknikere, designere og konstruktører som medlemmer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109