23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

BELYSNING - HVIDOVRE: Hvidovre Kommunalbestyrelse har sagt god for at frigive restmidler fra projektet vedrørende etablering af nyt lysanlæg på opvisningsbanen på Hvidovre Stadion til brug for optimering af belysningen på løbebanen på Hvidovre Stadion og til etablering af nyt adgangssystem.

Lysanlægget, der anvendes til belysning af løbebanen på Hvidovre Stadion, giver ikke et optimalt lys, idet det kun lyser i hjørnerne af banen og ikke hele løbebanen rundt. Det medfører, at atletikklubben ikke kan benytte løbebanen året rundt.

Det nuværende adgangssystem på Hvidovre Stadion er af ældre dato, og baseret på udlevering af fysiske nøgler til brugerne.

Optimeringen af lysanlægget forventes at koste cirka 70.000 kroner, og etableringen af nyt adgangssystem forventes at koste cirka 126.000 kroner.

REGION SJÆLLAND

CYKELSTI - DIANALUND: Sorø Kommune har søgt og modtaget tilsagn om støtte på 2,5 mio. kroner fra Statens Cykelpulje 2014 til etablering af en cykelstiforbindelse i mellem Tersløse og Dianalund. I forbindelse med budgetaftalen for 2015 er der fremkommet forslag om at ændre projektet således, at der kun etableres en cykelsti langs Per Degns vej på strækningen fra Holbergsvej og frem til cykeltunnelen.

Fagcentret har fremsendt et ændringsforslag til staten vedrørende ændret støtte til projektet, og staten har godkendt at give tilsagn til det ændrede projekt.

Det forventes, at rådgiverydelserne udbydes i løbet af december, og at anlægsarbejdet igangsættes i marts/april måned næste år.

Den samlede anlægsudgift anslås at blive 2,899 mio. kroner.

Sorø Byråd har på sit seneste møde sagt god for, at projektet med cykelstiforbindelsen sættes i gang, og godkendt, at der frigives 2,899 mio. kroner til projektet.

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI - MIDDELFART: I forbindelse med etablering af cykelsti mellem Harndrup og Brenderup i Middelfart Kommune skal der ske erhvervelse af jord for at gennemføre projektet. Der skal derfor træffes beslutning om at igangsætte den nødvendige ekspropriation.

Forvaltningen foreslår i den forbindelse, at det politisk besluttes, at Trafik- og Vejafdelingen indleder ekspropriation, og det skal Middelfart Byråd tage stilling til mandag den 1. december.

Det samlede budget for gennemførelse af projektet er på 7,7 mio. kroner.

REGION MIDTJYLLAND

STRAND - HORSENS: Horsens Byråd har sagt ja til at frigive penge fra byudviklingspuljen til forbedringer ved Bygholm Sø og Husodde Strand.

Der er tale om to mio. kroner, som er reserveret fra byudviklingspuljen fra 2014 til forbedring af sti og rekreative forhold ved henholdsvis Bygholm Sø og Husodde Strand.

De foreslåede forbedringer omfatter blandt andet hundeskov, motionsbane, flydeplatforme i træ ved søbredden med mere.

Ved Husodde Strand er det rådgivende firma Cowi blevet bedt om at udarbejde et projektforslag, som skal udvide sandstranden og sikre den mod erosion, så den nuværende nedbrydning af kystlinjen stoppes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109