Mange lærepladser ved brug af klausuler
Årligt mellem 1.100 og 1.500 praktikpladser i byggeriet, hvis det offentlige stiller krav om lærlinge ved bygge- og anlægsprojekter, lyder det i ny analyse
Således lyder en af konklusionerne i en analyse, som den uafhængige tænketank Cevea har udarbejdet.
Alene på baggrund af de nu kendte store offentlige infrastrukturprojekter som eksempelvis sygehuse, jernbaner, metro, Femern-forbindelse og universitetsbyggerier skønner Cevea, at der er et potentiale for 6.900 lærlinge- og elevårsværk i perioden 2013-2022 eller i gennemsnit 767 lærepladser om året.
Derudover vil komme andre ikke mindst kommunale investeringer, der endnu ikke er planlagt.
Cevea vurderer, at et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af en samlet kontraktsum er realistisk ved udregning af potentialet. Beregningerne er baseret på disse scenarier.
- Manglen på elev- og lærepladser er katastrofal for samfundet, fordi alle prog-noser viser, at der bliver hårdt brug for faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at løse problemet. Særligt fordi krisen har gjort det klart for de fleste, at vi ikke alle kan blive akademikere eller arbejde med nanoteknologi. Tværtimod er dygtige håndværkere en del af det fundament, der skal fremtidssikre dansk økonomi, siger Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.
Naturligt med krav
Alene inden for byggefagene mangler der ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse 2.300 praktikpladser.
- Jeg mener, det kun er naturligt at stille krav til virksomhederne, når vi investerer store mængder af fællesskabets penge i eksempelvis metrobyggerier eller sygehuse. Det er simpelthen et politisk valg, om vi vil indføre uddannelsesklausuler og give vores unge mennesker en ordentlig uddannelse, eller om vi vil fortsætte med at ignorere de tusindvis af elever på erhvervsuddannelserne, der i dag tvinges til skolepraktik eller helt dropper ud af uddannelsen, fordi de ikke kan få en læreplads, siger Jens Jonatan Steen.
Et lille antal
Beregningerne imponerer ikke i Dansk Byggeri, der hårdnakket er imod uddannelsesklausuler.
- Fordelt på 98 kommuner giver de realistiske scenarier cirka fire-seks praktikpladser per kommune. Med et så lille antal giver det ikke mening at tvinge virksomhederne til at oprette pladser, siger Louise Pihl, der er afdelingschef i Dansk Byggeri.
- Man må ikke tro, at praktikpladsmanglen bare forsvinder, fordi man indfører uddannelsesklausuler. Klausulerne er ingen garanti for flere praktikpladser, tværtimod risikerer vi, at virksomheder venter med at tage lærlinge ind, fordi de er bange for ved fremtidige opgaver at blive mødt med et krav, siger Louise Pihl.
Dansk Byggeri opfordrer i stedet til, at man anvender frivillige partnerskabsaftaler.
Dansk Håndværk er knap så afvisende.
- Det er imidlertid helt afgørende, at klausulerne udformes på en måde, så man ikke straffer de firmaer, der i forvejen har lærlinge og at der bliver tale om en reel favorisering af firmaer med lærlinge, siger direktør Erik Møbius.
Skal i gang nu
Byggegruppen i 3F glæder sig over analysen.
- Det er godt at få tal på potentialet, og selv de mest pessimistiske scenarier vil give et godt skridt på vejen til at få gjort noget ved erhvervsuddannelsernes største problem, de manglende praktikpladser, siger uddannelseskonsulent Steen Boesen.
- Nu må det handle om, at alle ministerier og styrelserne kommer i gang og forstår regeringens “følg-og-forklar" princip, så vi ikke fortsat skal opleve at for eksempel Bygningsstyrelsen bygger uden krav om lærlinge, og så håber jeg, at kommunerne omsætter de mange flotte ord fra valgkampen i handling, siger han.
