Byggefolk tjener på konkursopkøb
Midt i tragedierne som mistede arbejdspladser og bristede ejerdrømme ser advokater og branchefolk noget positivt i konkursbølgen: Der kan også tjenes penge til de overlevende
Licitationen – Byggeriets Dagblad har talt med advokater og branchefolk, der følger konkursudviklingen, og tendensen er klar: Når en byggevirksomhed går konkurs, så går andre efter den gode forretning:
Kan virksomheden købes for en slik? Er der gode medarbejdere, som kan håndplukkes? Er der værdier, maskiner, kundeportefølje eller ordrer, som kan overtages billigt?
Lørdag den 6. oktober var der eksempelvis igen konkursauktion hos York-Auktion. Entreprenørmaskiner, lastvogne, varevogne, trailere samt tømrerværktøj var i sortimentet.
En god forretning
Jørn Jensen, udviklingschef hos Dansk Byggeri ser, at andre virksomheder får en god forretning ud af konkursbølgen, som rammer 700 i år.
- Materialer kan man typisk finde på auktioner. Vores klare fornemmelse er, at værdier fra konkursboer overgår til andre. Ordrerne skal også videre. Der er dog risiko for opkøberne ved at gå ind i opgaver på den måde, men til gengæld åbner konkurser for, at andre kan overtage hele virksomheder relativt billigt. Mange er interesserede, siger Jørn Jensen.
Chefkonsulent Andreas Fernstrøm fra Dansk Byggeri følger statistikkerne tæt. Selv om Dansk Byggeri eller andre ikke har tal på tendensen til opkøb, så kender også han fænomenet.
- Pihls konkurs er et eksempel. Nogle af projekterne ved Ny Nørreport Station kørte Aarsleff videre næsten dagen efter. Gevinster og risici tages fuldt ud. Det betyder, at projekter hos en konkursramt virksomhed fortsætter i et eller andet omfang et andet sted. Hvis man selv er ved at få lavet tag, og leverandøren går konkurs, vil man nok også bede andre fuldføre det, konstaterer Andreas Fernstrøm.
- Samtidig smider man ikke et konkursramt firmas velfungerende maskinpark ud i nærmeste kalkgrav. Værdierne sælges til højestbydende. Kurators job er netop at få så meget som muligt ud af det, siger Andreas Fernstrøm.
Kundernes minus
For kunderne er der dog et minus: Det kan blive dyrere at få lavet eksempelvis sit tag, fordi det første bud måske var for billigt til at kunne fungere.
- Dertil kan der være nye opstartsomkostninger, hvis en ny leverandør skal begynde forfra, konstater Andreas Fernstrøm.
Til gengæld betyder de stadigt mere professionaliserede milepælsbetalinger, at kunden ved en leverandørkonkurs ikke risikerer, at hele summen for et byggeprojekt er ude at svømme.
Reglerne for det er endda ved at blive reviderede. Det gælder de “Almene Betingelser (AB)" for arbejder og leverancer. Her får det nye udbudsdirektiv indflydelse på AB-reglerne, som beskytter kunderne.
Mange opkøbere
En af de mest erfarne konkursadvokater gennem en hel generation, partner i advokatfirmaet Gorissen Federspiel, Anne Birgitte Gammeljord kender mekanismerne ved opkøb, når bygge- og anlægsvirksomheder går konkurs.
- Jeg ser altid en del, som vil købe op. Vi så det i 1980’erne, hvor store entreprenørfirmaer gik konkurs. Da overdrog man også levedygtige entrepriser sammen med panthaverne, så nye gjorde projekterne færdige. Og vi ser det igen efter byggeboblen brast i 2008-2009. Her gik især ejendomsentreprenørfirmaerne konkurs. Bortset fra især Pihl er konkurserne denne gang ikke mest hos de helt store entreprenører. Det er typisk de mellemstore, som har forbygget sig, og været for billige. De entrepriser er overdraget, konstaterer Anne Birgitte Gammeljord.
Svært at finde værdier
Nemt er det dog ikke altid at få overdraget konkursramte firmaers værdier.
- Det kan være svært at få solgt fra, for tit er det svært at finde værdierne. Det er også sjældent, at konkursboerne bygger færdigt selv. Det sker kun, hvis man med panthaverne er enige om, at det er billigere for alle parter, at de slutter de sidste ting af, fortæller Anne Birgitte Gammeljord.
