23948sdkhjf

60 års fødselar hos Alectia

Salgs- og markedschef i Alectia i Aarhus Peter Ejsing fejrer i dag sin 60 års fødselsdag.

Peter Ejsing er uddannet teknikumingeniør fra det daværende Aarhus Teknikum i 1984 og har været ansat i Alectia i snart 17 år fordelt over to perioder.

I perioden 1987-1999 var han til at begynde med ansat som vvs-ingeniør med fokus på projektledelse, men snart blev hovedaktiviteten lagt på salg og udvikling.

Dette har ført til mange spændende projekter og udviklingsopgaver i blandt andet Danmark, Estland, Rusland, Polen, Tyskland og Frankrig. Peter Ejsing kom tilbage til Alectia i 2010 i stillingen som afdelingschef for en nyoprettet afdeling for bygherrerådgivning, og i dag fungerer han som salgs- og markedschef.

Igennem sin karriere har Peter Ejsing været involveret i mange store projekter og opgaver. Blandt andet har han været projektleder på Danmarks første lavenergiklasse 2015-bygning for Skagen Skipperskole, og i øjeblikket er han bygherrerådgiver på Danmarks første byggeri med Dgnb-bæredygtighedscertifikat i guld for Innovest i Skjern.

Hans projekter har længe haft en bæredygtighedsprofil, hvilket har resulteret i, at han fra begyndelsen har været med i den styregruppe, som har indført certificeringssystemet DK-Dgnb som dansk standard.

Igennem jobbet er Peter Ejsing aktiv i utallige professionelle netværk, hvoraf kan nævnes VL21, Byggesocietet, Aarhus Kommunes Klimapartnerskab, Bakken Bears og Boost Brothers med flere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172