Investeringsselskabet Capital Investment får ny senior asset manager
Henrik Rohde har en baggrund som statsautoriseret revisor og en grad i master of business administration. Han har tidligere været ansat hos KPMG i London. Han kommer senest fra en stilling som Head of Asset Services hos CBRE.
Hos Capital Investment får Henrik Rohde en central rolle, hvor han sammen med det øvrige team skal stå for udvikling og rapportering af projekter for en række internationale investorer.
Capital Investment blev etableret tidligere på året af ejendomsveteranerne Jesper Damborg og Claus Klostermann. Selskabet forventer inden for kort tid at have 2,5 mia. kroner under forvaltning.