Regler bremser miljøtiltag
En ansøgning om brug af industriel hamp - kendt fra tv-serien Arvingerne - er blevet afslået hos Københavns Kommune. Det er lodret imod samfundets ønske om mere bæredygtige byggematerialer, mener entreprenør
Entreprenør Kim Siestø har gennem mere end et år samarbejdet med direktør Jørgen Hempel, Hemp Eco Systems, der med base i Schweiz har arbejdet med industriel hamp som byggemateriale i mange år, i både Frankrig, Holland, England og Estland.
Da en stor københavnerejendom i Landskronagade skulle renoveres, fik firmaet afslag på sin ansøgning til Københavns Kommune om at anvende materialet, under henvisning til brandfare, selv om materialet, ifølge test fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut fik næsthøjeste karakter.
- Vi kan ikke forstå, hvad det er for en verden, vi er havnet i. Det er dokumenteret, at hampen ikke kan brænde. Og vi må godt bygge med den fra terræn og 5,2 meter op. Derfor spørger vi, hvad det giver af mening, når der er materialer i den eksisterende bygningsmasse, der har en langt dårligere brandcertificering end vores hamp, siger Kim Siestø til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Det er absurd, at man ikke går nuanceret til opgave og ikke får bygget noget ind, der er bedre end det, der er der i forvejen. Jeg kan derfor kun se, at der er alt for lang afstand mellem det, man efterspørger og det, man fra stat og kommune kan få til at gå op.
Virker kun i tv
Firmaets bygningskonstruktør Henrik Larsen finder det absurd, at man åbenbart kræver et betonelementbyggeri, før man kan bruge den industrielle hamp, der ifølge Hemp Eco Systems har scoret meget fine indeklimaresultater i udlandet.
- Vi ville gerne undgå, at fugt bliver til skimmelsvamp, og det havde vi kunnet undgå med dette materiale. Almindelig isolering er helt sort af skimmelsvamp i løbet af en måned, hvis der kommer fugt til, siger Henrik Larsen.
Kim Siestø tilføjer:
- Vi kan se, at der er meget snak om bedre byggematerialer og stor interesse. Det er oven i købet kommet med i tv-serien Arvingerne. Men når man skal til at bygge med det, som det ville have været muligt i et konkret projekt, så kan det ikke lade sig gøre, med mindre man er en alternativ landsby på Samsø. Derfor håber jeg, at der er en klog mand, der vil læse dette og spørge sig selv: Hvorfor er jeg med i en forvaltning, der ikke kan tænke grønt og ikke tænke det her ind i bygge- og renoveringprojekterne, siger Kim Siestø.
Ikke gearet til tidsånden
Han tilføjer:
- Det er frustrerende, at reglerne ikke er gearet til de grønne tanker, vi har i dag. Og vi vil med vores professionelle tilgang gerne ud i den store boligmasse, hvor det kan gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Men jeg tror, der er mange på borgmesterkontorerne, der ikke aner, hvad der foregår i deres forvaltningerne. De går til fine receptioner. men de får aldrig undersøgt, hvor mange skoler og andre bygninger, der indeholder grønne byggematerialer. Jeg tror, det er en meget lille del af den samlede udbudsmasse, der indeholder grønne tiltag. Der sidder borgmestre og tror, at det går smaddergodt med bæredygtighed, fordi de lige har været til en byggemesse (Byggeri ‘14, red.) hvor Kronprinsen var med. Men vi, der arbejder med det til dagligt, oplever en hel anden hverdag.
Alene lidt endnu
Men alle protester til trods tyder det på, at murermester og entreprenør Kim Siestø foreløbigt må kæmpe alene. Han har ved flere vellykkede renoveringer i Københavnsområdet samarbejdet med arkitekter og ingeniører fra rådgivningsfirmaet sbs. Men i denne sag melder de hus forbi.
Områdechef for byggeri, Bo Vendelholt Christensen, partner og ingeniør i sbs rådgivning, understreger, at hans virksomhed som bygherrerådgivere er uvildige for så vidt angår materialer, producenter med videre:
- Vi vil gerne bruge nye produkter, men de skal være myndighedsgodkendte. Vi kan ikke godkende anvendelsen af produkter, som Københavns Kommune og/eller brandmyndighederne ikke kan godkende, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Brandfarlig ejendom
Poul Nielsen er chef for byggesagsafdelingen i Købehavns Kommune, har på Licitationens opfordring kigget på afslaget igen, og han fastholder, at afslaget bunder i det faktum, at der er tale om renovering af en ældre og dermed brandfarlig københavnerejendom. Ikke at hamp som byggemateriale i sig selv er uegnet som isoleringsmateriale.
- Vores afslag går på, at man kun kan bruge den industrielle hamp under særlige forudsætninger, som går på hvor brandsikrede konstruktionerne uden om det nye materiale er. I nybyggeri kan du bruge det i højderne, hvis konstruktionen er brandsikret, men i ældre ejendomme holder bræddeskillevægge med puds ikke mere end 20 minutter under en brand. Og i høje bygninger er det svært for brandfolkene at komme til. Derfor er kravet, at isoleringsmateriale skal være i såkaldt klasse A. Hamp er i klasse B. Det er en national afgørelse, at man kun må bruge klasse A i højder over 5,2 meter, og det kan vi ikke give dispensation for, siger Poul Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Det er her, kæden hopper af, mener Kim Siestø.
- Det er dokumenteret, at vores produkt ikke brænder. Vi har et materiale som har langt bedre brandværdi end det, der iøvrigt er i en gammel ejendom. Derfor er dette udtryk for gammel vanetænkning.
Men der er et lille håb. Kort før Licitationens deadline kom det frem, at det statslige brandinstitut i Letland har givet industriel hamp en højere klassifikation end den danske test.
- Spørgsmålet er, om man med testresultaterne fra et andet EU-land i hånden nu kan få hul igennem, siger Kim Siestø.
