23948sdkhjf

Ingen OPP-pleje for private midler

Det er ikke muligt, som lovgivningen er nu, for kommuner at opføre almene OPP-plejeboliger med privat finansiering
Oprindeligt ville Holbæk Kommune opføre et nyt plejecenter med 65 plejeboliger som et offentlig-privat partnerskab (OPP), hvor det var OPP-leverandøren, der stod for finansieringen. Men det bremsede loven om almene boliger.

- Den første model byggede på, at vi ville have bundet bygherredelen økonomisk ansvarligt sammen med dem, der skulle drifte plejen bagefter. Det to ting bliver adskilt nu, forklarer direktør for voksne, ældre og sundhed i Holbæk Kommune Kenn Thomsen, som peger på, at det er lidt paradoksalt, at lovgivningen her kan siges til dels at bremse OPP samtidig med, at man fra statens side prøver at sige til kommunerne, at de i højere grad skal tænke i retning af OPP.

I den oprindelige model ville Holbæk Kommune selv stå for det samlede udbud af alle de opgaver, der er forbundet med opførelsen af et nyt plejecenter, den efterfølgende drift og vedligeholdelse af byggeriet samt selve plejeopgaven. I den model skulle OPP-leverandøren selv stille med et boligselskab eller en selvejende institution, som skulle eje boligerne og servicearealerne.

Kun bygherre må udbyde

Holbæk Kommune forelagde den oprindelige OPP-model for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, men ministeriet svarede, at det ikke var muligt at opføre de almene plejeboliger i den ønskede model:

“Hverken almenboligloven eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf indeholder hjemmel til, at en kommune kan påtage sig de opgaver vedr. udbud af byggearbejder og bygningsdrift, som er omhandlet i kommunens skrivelse, når der ikke er tale om boliger, der skal ejes af kommunen selv," svarer ministeriet.

Ville gå glip af støtte

Det er imidlertid kun, hvis kommunen ønsker at opføre støttet boligbyggeri, at begrænsningen omkring private penge ligger.

- Der skal være særlig opmærksomhed på de tilfælde, hvor en anden part, end kommunen ejer plejeboligerne. Hvis det er et boligselskab, der skal eje boligerne, betyder det blandt andet, at kommunen er forhindret i at udbyde på vegne af dette selskab, forklarer Torsten Schmidt-Jensen, OPP-rådgiver hos revisions- og konsulentvirksomheden PwC, som både har været rådgiver for det første OPP-plejecenter i Vonsild og det igangværende OPP-udbud vedrørende plejecentret i Holbæk Kommune, og fortsætter:

- Som det er nu i henhold til loven om almennyttige boliger, vil kommunen heller ikke kunne modtage den statslige ydelsesstøtte, hvis et plejecenter opføres med privat finansiering, og uden den statslige ydelsesstøtte vil det blive væsentligt dyrere for beboerne.

Ifølge Torsten Schmidt-Jensen behøver det ikke være negativt, at OPP-plejecentrene bliver opført med offentlig finansiering:

- De foreløbige erfaringer viser tydelige fordele for kommunerne ved at udbyde anlæg og drift af plejecenteret sammen med leveringen af pleje- og omsorgsydelserne, da den private OPP-leverandør får mulighed for at tænke alle disse aspekter sammen. Min umiddelbare vurdering er, at man i denne type OPP-projekter opnår de samme fordele i forhold til sammentænkning af anlæg, drift og levering af pleje- og omsorgsydelser med offentlig finansiering, som hvis finansieringen var privat, siger han.

Betale risikopræmie

Kenn Thomsen er også optimistisk omkring den nuværende model med offentlig finansiering.

- Nu prøver vi at gøre det inden for den lovgivning, der er, og alligevel få den ambition, som vi har, ud af det - nemlig at dem, der skal bygge og drifte boligerne, samtidig er med til at drifte plejen, siger han og tilføjer, at den valgte model også har andre fordele - blandt andet at finansieringen bliver lidt billigere.

En af de fordele, der ville have været ved privat finansiering, er ifølge Kenn Thomsen, at risikoen ville være mindre for kommunen ved ikke at være bygherre. Selv om privat finansiering i OPP-projekter er kendt for at være dyrere, end hvad kommunerne kan låne penge til, så ligger der andre ting gemt i den private finansiering.

- For os er det jo i "gåseøjne" en risikopræmie, siger Kenn Thomsen.

Vil kigge på sagen

Boligordfører Louise Schack Elholm (V) kender ikke til den konkrete problemstilling, men siger:

- Det er noget, jeg gerne vil undersøge nærmere og se på muligheder for, hvordan man kan gøre det bedre. Jeg er interesseret i, at vi sikrer, at OPP-samarbejder kan fungere bedst muligt.

Det har inden avisens deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.751