Danske arkitekter bliver mere praktiske
Håndværk, forskning og det kreativt formgivende er ikke hinandens modsætninger, siger rektor på arkitektskolen i København. Som arkitektskolen i Aarhus er også KADK i en forandringsproces, nu i mere praktisk retning
I en omskiftelig verden oplever Lene Dammand Lund det som afgørende, at skolen med de mange discipliner kan levere en god grunduddannelse, der kan danne basis for den specialisering og toning af kandidaterne, der sker senere.
- Vi arbejder med en ny uddannelsesstruktur, som er mere erhvervsrettet, vi skal holde os for øje, at vi ikke skal have over 200 nyuddannede ud om året, der alle har en selvforståelse af, at de skal være konkurrence-arkitekter, siger hun. Vi vil blandt andet gøre mere ud af kompetencer indenfor kunstlys og dagslys og - i samarbejde med designskolen - interiør og møbeldesign.
Få tegner konkurrencer
Lene Dammand Lund påpeger, at det kun er cirka 30 procent af de nyuddannede, der lander på en tegnestue, og af dem er det måske kun en tredjedel, der tegner konkurrencer.
Derfor er det vigtigt at oprette uddannelser, der også retter sig mod myndigheder og andre dele af den danske byggebranche, siger Lene Dammand Lund.
I Licitationen - Byggeriets Dagblad 17. januar sagde rektor på Arkitektskolen Aarhus Torben Nielsen, at de studerende med den planlagte flytning til godsbanearealerne i Aarhus nu får skarptslebet de praktiske færdigheder:
- De studerende får mulighed for at udvikle modeller, bygningsdele og komponenter som digital fabrikation på linje med industriel fremstilling som laserskæremaskiner og robotter, der skærer i stål, granit og beton. På den måde bliver kendskabet til håndværket større og de får materialerne i hænderne, og en bedre forståelse af hvad materialer er velegnede til og hvad de ikke dur til.
Værkstedstunge
Den udvikling kan rektoren i København genkende, og Lene Dammans Lund understreger, at selv om arkitekter ikke skal være håndværkere - “ellers kunne vi jo lige så godt være en erhvervsskole", som hun siger det - er der over de seneste fem år sket en udvikling, hvor håndværket har fået større vægt.
Det samme gælder en professionel indstilling til tiden efter skolen:
- Vi får gode tilbagemeldinger fra tegnestuerne om at kandidaterne lettere end tidligere glider ind i virksomhedernes flow, fortæller Lene Dammand Lund, og uddyber:
- Jeg kommer selv fra en stilling som direktør i et arkitektfirma (landskabsarkitekterne SLA A/S, red.), og når man skal ansætte nye medarbejdere kigger man ikke primært på håndværksfærdigheder, men derimod om de er gode til computerprogrammerne og om de er dygtige formgivere, siger hun.
- Vi udnytter også, at vi er flere skoler og er ganske værkstedstunge. Vi udnytter for eksempel glas- og keramikskolen på Bornholm, hvis værkstedsfaciliteter, vi bruger, siger rektoren.
International genklang
Men først og fremmest handler det om at fastholde en skole, man lægger mærke til.
Eller som hun sagde ved sin tiltrædelsestale til de studerende i 2012:
“Det (..) bliver fagledernes opgave, sammen med jer, at sørge for, at KADK vinder international anerkendelse, ikke blot, som nu, for de kandidater, vi uddanner, men også for at være et kreativt og inspirerende studiemiljø. Vi skal have professionelle værksteder, hvor studerende og forskere arbejder sammen og skaber resultater, der giver genklang internationalt. Vi er godt på vej. Det handler bare om at få mere af det, vi er gode til."
De gamle metoder
Lene Dammand Lund understreger, at skolens forskning med fordel kan blive mere værkstedsbaseret.
- At arbejdet ikke kun bliver til en skriftlig rapport, men at der foregår kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der blandt andet bygger på at have materialerne i hænderne. Erhvervslivet og skolen supplerer på den måde hinanden og vi søger, blandt andet med uddannelsen Transformation, at øge kendskabet til gamle byggemetoder, som er en forudsætning for at skabe forandringer. Og det praktiske bringer os ikke væk fra det kunstneriske. De to ting udelukker ikke hinanden.
Giver udlandet baghjul
Lene Dammand Lund ser det som en styrke, hvis flere med en praktisk baggrund starter på KADK.
- Men vi ER en kunstnerisk uddannelse. Det er det, vi kan, og det er der, udlandet ikke kan bide os i haserne lige foreløbig. For vi er dygtige til at uddanne de kunstneriske arkitekter, men vi kan altid tale om at vi skal være bedre til at udnytte det. Danske arkitekter er sindsygt dygtige formgivere, men vi kan bygge ovenpå med yderligere kendskab til håndværket bag byggeri.
