23948sdkhjf

En sag for Vestager

Mens det faktisk går bedre for Danmark, når det gælder om at betale regninger til tiden, så er det fortsat en ganske anden sag, når man kommer længere ned i Europa.

Her døjer man på trods af et gældende EU-direktiv for området, fortsat med meget lange kredittider, og virksomhederne har svært ved at få pengene fra ordregiver. Det er naturligvis en situation, der ikke gøres lettere af finanskrisen, hvor hestene bides lidt mere og kreditterne strækkes længst muligt, men det er samtidigt meget skadeligt for genopretningen af betrængte økonomier.

Samtidig giver det en skævvreden konkurrencesituation, når nogle lande har længere kredittider end andre. Hvis man som dansk producent af for eksempel byggevarer, så er det langt fra sikkert, at man er indstillet på at give de kreditter, der efterspørges. Så derfor er det måske en idé for den nyslåede konkurrencekommissær at kigge nærmere på de kreditter og betalingstider, der findes i Europa, og prøve at få det udjævnet, så de overholder gældende direktiver.

Det vil lette adgangen til markederne, og det vil også lette virksomhederne, der ikke i så høj grad skal agere bank for kunderne, som også er offentlige kunder - herunder også i byggebranchen.

De lange kreditter hindrer virksomhederne i at skabe det, vi alle har brug for, nemlig vækst. Hvis en relativt stor del af virksomhedens kapital er bundet i udeståender, er det en direkte stopklods for at komme videre, og det kan føre til det modsatte af vækst, nemlig til at miste endnu flere arbejdspladser.

De offentlige instanser bør gå forrest i kampen for at betale virksomheder, der har opgaver for det offentlige. Derfor har konkurrencekommissæren en opgave i at få budskabet ud til de enkelte lande.

Jo mere arbejdskapital, der er til rådighed, jo mere kan virksomhederne sætte i gang, og jo flere arbejdspladser kan der blive ud af det. Samtidig bliver der også mere lige konkurrence, fordi alle konkurrerer under de samme betingelser.

Når det er sagt, så er ikke alt perfekt herhjemme. Men det går bedre, og det er den helt rigtige vej til vækst og flere arbejdspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109