23948sdkhjf

Realdania introducerer en ny arbejdsform

For godt et år siden introducerede Realdania den problemdrevne filantropi. Nu afprøver foreningen en ny arbejdsform
Det er godt et år siden, at Realdania søsatte den såkaldte problemdrevne filantropi som led i en i ny strategi.

Fremover skulle filantropien bruges som et middel til at lave samfundsfornyende intitiativer, hvor i dette tilfælde Realdania kan sætte en samfundsmæssig dagsorden.

Det skal skabe livskvalitet i det byggede miljø gennem de projekter, som Realdania støtter. Nu ønsker Realdania at afprøve en ny arbejdsform - nemlig Collective Impact.

Collective Impact er en samarbejdsform, som er inspireret fra blandt andet meget ambitiøse amerikanske fondes og FN’s erfaringer med at samle centrale interessenter med det formål at skabe effekt gennem en kollektiv indsats.

Konkret vil Realdania samle forskellige aktører på tværs af interesser med det formål at løfte et væsentligt samfundsansvar. Målet er at skabe varige løsninger på nogle af de store samfundsmæssige udfordringer inden for det byggede miljø

- Realdania tilbyder at løfte et samfundsansvar på en ny måde. Det gør vi helt konkret ved at understøtte samarbejde og dialog mellem tværsektorielle interessenter for at udvikle nye løs-ninger på nogle af de store udfordringer, vores samfund står over for. Det handler om at få alle fakta på bordet og ændre på konventionerne for på den måde at bane vejen for løsningen af store komplekse problemstillinger. Ved at etablere tre Collective Impact-grupper afprøver Realdania denne nye arbejdsform, der giver en række centrale aktører mulighed for at sætte sig sammen på tværs af interesser og synspunkter og formulere langsigtede løsninger. Den slags arbejde kræver tålmodighed. Vi ved ikke, om det virker, men det er min forventning og mit håb, at Collective Impact bliver et nyttigt værktøj til at skabe varig forandring, siger Realdanias adm. direktør Jesper Nygård, der introducerede den nye filantropiske retning kort efter sin tiltræden som direktør sidste år.

En arbejdsplatform

Helt konkret stiller Realdania en arbejdsplatform til rådighed for tre Collective Impact-grupper, der får hver deres sekretariat, som skal understøtte arbejdet ved blant andet at samle relevante data, der er et helt centralt element i Collective Impact-tanken.

De to første grupper har netop sat sig om bordet for første gang: gruppen "Det åbne land som dobbelt ressource" og gruppen "Byg-ningsarven i landdistrikterne". Senere på året følger den tredje gruppe "Rummelighed for alle".

Tre formænd er udpeget til at lede gruppernes arbejde, nemlig tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen som formand for gruppen for "Det åbne land som dobbelt ressource"; forhenværende stadsarkitekt i Aarhus Gøsta Knudsen som formand for gruppen "Bygningsarven i landdistrikterne" og tidligere formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad som formand for gruppen "Rummelighed for alle".

Drift sikret i to år

Realdania har foreløbig sikret driften af de tre sekretariater for Collective Impact-grupperne i en to-årig periode. Inden udløbet af den periode vil de foreløbige resultater blive evalueret og efterfølgende vil indsatserne i de enkelte grupper, hvis der er behov for det, blive skærpet gennem en tæt dialog.

Realdania sætter gennem sin filantropiske strategi fokus på fem programmer og 10 initiativer. De tre Collective Impact-grupper matcher tre af disse initiativer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188