Vejloven er en gavebod til landets kommuner
Heunicke fremhæver, at formålet med bodsbestemmelserne er, at færre gravearbejder forsinkes, og det mål kan ingen vel være modstandere af. Men som forslaget er skruet sammen, er der en række spørgsmål, som ministeren tilsyneladende ikke er opmærksom på.
En af grundene til at der overhovedet kommer et forslag om bodsbestemmelser ved forsinkelse er vel, at det kan være ganske kompliceret at gennemføre arbejder på og ved trafikerede veje.
Der er afvejninger af mange hensyn, og skal det lykkes, kræver det et tæt og konstruktivt samarbejde, som ikke harmonerer med, at den ene part – kommunen – helt ensidigt kan idømme andre parter en bod.
Derfor er forslaget med bodsbestemmelsen en fejl, hvis det drejer sig om at sikre den mest smidige gennemførelse af arbejder på og ved vejene. Derudover er der en række specifikke spørgsmål, som forslagsstillerne ikke har tænkt på eller ikke ønsker opmærksomhed om.
Det fremgår således ikke af lovforslaget, hvordan retssikkerheden er omkring bodsbestemmelsen, hvis der er uenighed om, hvorvidt en bod er berettiget i henhold til den kommende vejlov.
Der bør i det mindste være klare dokumentationskrav, som kommunen skal opfylde, så kommunen ikke blot kan idømme en bod, hvorefter det er op til ledningsejeren/entreprenøren at anlægge en omkostnings-tung retssag, hvis der er uenighed om berettigelsen af boden.
Ved arbejder kan der opstå en lang række forhold, som ingen kunne forudse, da gravetilladelsen blev givet. Hvordan den slags forhold reguleres, bør der være ganske klare regler for, og det vil være nærliggende at lade sig inspirere af de regler, man anvender i entrepriseaftaler.
I entrepriseaftaler har man typisk en bodsbestemmelse ved forsinkelser, men der har man så også bestemmelser om tidsfristforlængelser, hvis der indtræder nærmere bestemte forhold.
Det kan være usædvanligt vejrlig, strejker mv. I forslaget om bodsbestemmelser i den nye vejlov er der ikke nævnt noget om mulighed for tidsfristforlængelser, og det bør der være.
Ved arbejder i og på veje kan der være mange forsinkende faktorer, som hverken ledningsejere eller entreprenører har indflydelse på. Det kan være forhold som normalt giver tidsfristforlængelse i en entreprisekontrakt, men det kan også være særlige naboforhold eller hensyn til trafikken.
Dernæst forholder forslaget til den nye vejlov sig ikke til det forhold, at kommunen med egne entreprenørafdelinger også står for nogle af de arbejder, som medfører forsinkelser og forlængelse af den periode, hvor trafikanter og andre må finde sig i generne ved arbejdet.
Når der i forslaget tilsyneladende ikke er tænkt på den situation, risikerer man, at vejloven fører til konkurrenceforvridning, hvis arbejdet udføres af og gravetilladelsen indhentes af en kommunal entreprenørafdeling.
Det er vel ikke utænkeligt, at kommunen vil være mindre tilbøjelig til at idømme den kommunale entreprenørafdeling en bod.
Her kan det vise sig at være et problem, at kommunen vil have en økonomisk interesse i at idømme en af de andre parter en bod, hvis pengene havner i kommunekassen. Og skulle kommunen endelig vælge at give sig selv en bod, ja så havner den blot i kommunens egen kasse, og et sådant system virker da lidt molboagtigt.
Det vil her være oplagt, at lade en eventuel bod indgå i Infrastrukturfonden frem for kommunekassen. Det vil være mere rimeligt end at give kommunerne et værktøj, hvor de suverænt kan strø om sig med bodssanktioner frem for at samarbejde med entreprenører og ledningsejere.
Danske Anlægsentreprenører er klar til et konstruktivt samarbejde om, hvordan man mindsker generne, så vi tager hellere mod invitationer til samarbejde end mødes med et bodshelvede, der kun kan belaste samarbejdet.
“Dernæst forholder forslaget til den nye vejlov sig ikke til det forhold, at kommunen med egne entreprenørafdelinger også står for nogle af de arbejder, som medfører forsinkelser og forlængelse af den periode, hvor trafikanter og andre må finde sig i generne ved arbejdet."
