Lærlingeklausuler = flere svende
Femern A/S skal overholde EU’s udbudsregler til punkt og prikke. Og vi har en klar strategi om, at opgaverne på Femernprojektet skal udbydes til og løses af private virksomheder. Men derudover er det vores mål, at projektets byggefase skal efterlade den størst mulige arv og værdi til erhvervslivet og samfundet som helhed. Det kan være gennem innovation og udvikling af nye metoder. Vi har allerede set, hvordan arbejdet på Øresund og Storebælt for eksempel blev adgangsbillet for danske rådgivningsfirmaer til markederne i andre lande. Men vi vil også gerne kunne efterlade en endnu dygtigere dansk arbejdsstyrke til erhvervslivet – blandt andet gennem de lærlinge, der uddannes på det store Femern Bælt-projekt.
Det er Femern A/S’ erfaring som bygherre, at gennemtænkte krav om lærlinge i kontrakterne netop giver flere lærlingepladser og svende.
Under vores fremrykkede aktiviteter, der går ud på at forberede området ved Rødbyhavn til tunnelelementfabrikken og anlægsarbejdet med tunnel og portal, er der på godt et år skaffet lærlingepladser i det, der svarer til 17 elevår.
På alle de opgaver, hvor det giver mening, stiller vi krav til entreprenørerne om, at de skal have en lærling med på opgaven hver dag. Kravene er blevet positivt modtaget af alle entreprenører, vi samarbejder med – herunder Arkil A/S – og vi oplever endda, at flere entreprenører tager flere lærlinge med på opgaverne, end det er krævet.
Når jeg kommer ned i Jesper Arkils tekst, kan jeg da også se, at vi i dette spørgsmål i grunden har mange fælles synspunkter. Blandt andet gør Arkil A/S rede for et udbygget lærlingeprogram med uddannelse af mentorer, screening af kandidater og tæt opfølgning, som de med rette er stolte af. Og han peger på, at flere andre virksomheder på samme måde tager ansvar.
Dette er vi i Femern A/S helt enige i. Virksomhederne tager et samfundsansvar, og som bygherre bidrager vi til denne udvikling ved brugen af sociale klausuler om lærlinge.
At der skal være fagligt indhold i en opgave, før man hænger en social klausul om lærlinge på kontrakten, er jeg helt enig med Jesper Arkil i.
Ligeledes at man bør vægte en virksomheds evne til at uddanne lærlinge, når en opgave skal tildeles. Det er netop denne måde, vi arbejder på.
I Femern A/S vurderer vi nemlig på hver enkelt opgave, om der er fagligt indhold nok til, at det kan give mening at have en lærling med. Vi mener også, at det kan være i orden at bruge lærlingeklausuler på opgaver, der er af kortere varighed.
Vores erfaring er bestemt ikke, at virksomheder tager lærlinge med på en opgave af kortere varighed, fordi de er forpligtet til det – og derefter hælder lærlingene ud.
Tværtimod er vores erfaring, at flere lærlinge ender med at få en stor del eller hele deres læretid i virksomheder, fordi lærlingeklausulen i opgaven er med til at sætte gang i arbejdet med at ansætte lærlinge og lave uddannelsesplaner.
Ligeledes kan lærlingeklausuler på mindre opgaver også gavne de mange elever, der er i praktik på praktikcentre på grund af manglen på lærlingepladser. Selv få måneders erfaring fra virkeligheden vil gøre deres uddannelse bedre og deres svendebrev mere brugbart.
Summa summarum er vores erfaring med lærlingeklausuler, at de sætter gang i en positiv bølge af lærlingepladser. Første skridt for at gøre en uddannelse færdig er jo netop at få en lærlingeplads. De mange, der søger praktikplads, og de elever, der lige nu er i skolepraktik, har brug for, at vi alle hjælper dem med at tage dette vigtige skridt.
“Vores erfaring er bestemt ikke, at virksomheder tager lærlinge med på en opgave af kortere
varighed, fordi de er forpligtet til det
– og derefter hælder lærlingene ud.“
