Direktør i LH Gulve, Dan Johansen, har overtaget posten som formand for Dansk Byggeri Fyn. Dermed takker den mangeårig formand, Claus Larsen, af for denne gang. Den rutinerede ex-formand lægger dog ikke sit engagement i Dansk Byggeri Fyn på hylden, men fortsætter som bestyrelsesmedlem.
Den nye formand har siddet i bestyrelsen i et år inden han fik formandskasketten på, og han har allerede været ude på de første opgaver som formand. Senest til borgmestermøde med Nordfyns Kommune.