23948sdkhjf

Jorton renoverer sjællandske broer

Arbejdet med at renovere de første af i alt 40 vejbroer for Vejdirektoratet er i gang
Entreprenørvirksomheden Jorton har vundet opgaven med renovering af 40 sjællandske motorvejs-, vej- og stibroer samt enkelte vejbroer i Sydjylland.

Opgaverne til cirka 95 mio. kroner er vundet af Jortons broafdeling i Kolding i forbindelse med Vejdirektoratets samlede vedligeholdelsesudbud 2013. Opgaverne skal afsluttes inden udgangen af 2017.

Renoveringen af de første 10 broer er i gang og skal færdiggøres inden årets udgang.

I de fleste tilfælde er der tale om at fjerne eksisterende asfalt og fugtisolerende membran, så broafdelingens eksperter kan komme ned til betonen og reparere eventuelle skader, oplyser projektleder Peter Martin Jensen fra Jorton.

- Vi ved aldrig, hvad der gemmer sig under asfalten, men vi reparerer, hvad der måtte være og lægger en ny isolerende membran samt asfalt ovenpå. Derefter holder broerne adskillige årtier til, siger Peter Martin Jensen.

Broer fra 1908 og 1933

Den ældste af broerne er en stibro ved Holbæk fra 1908. Her bliver selve bropladen skiftet ud med en ny, mens resten af broens såkaldte vederlag forbliver som de er. To andre vejbroer ved Holbæk er fra henholdsvis 1933 og 1935. De er blevet renoveret før, hvilket fortæller, at det godt kan betale sig at holde broerne ved lige.

Den største af renoveringsopgaverne er Farøbroerne, som er planlagt renoveret i løbet af 2016-17.

Denne opgave omhandler hovedsagligt katodisk beskyttelse af armeringsjernet i betonen mod korrossion. Farøbroerne blev indviet i 1985, og den sydlige skråstagsbro var dengang – med sine 3.300 meter - Danmarks længste broforbindelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167