Mange får skader ved ulykker med el
Omkring 1.300 kommer hvert år til skade ved elulykker i forbindelse med lønnet arbejde - organisationer frygter, at antallet vil stige med lempede autorisationsregler
Det viser et udtræk fra Landspatientregistret, som Tekniq har fået lavet, over patienter, der har modtaget behandling på en skadestue som konsekvens af en elulykke i perioden 2008-2012.
- Det er et stort tal, som alle bør have et ønske om at få bragt ned. Problemet er imidlertid, at der er lagt op til en svækkelse af kompetencerne hos de professionelle med det forslag til ny autorisationslov, som regeringen prøver at få igennem, siger Simon O. Rasmussen, som er chef for teknisk afdeling i Tekniq.
Stærkt betænkelige
Der lægges i lovforslaget op til indførelse af såkaldt delautorisationer, blandt andet for boliginstallationer. Det skal ifølge regeringen gøre det lettere for forbrugerne og skærpe konkurrencen.
- Med forslaget kan man få lov til at lave el-installationer i boligen med et halvt års uddannelse, hvor der i dag kræves fire års uddannelse som elektriker og derpå to år for at blive installatør. Det giver sig selv, at man ikke kan have den samme elfaglige viden med et halvt års uddannelse som med seks år som i dag. Vi er meget betænkelige ved de foreslåede lempelser. Der er brug for øgede kompetencer i branchen og ikke færre. Vi frygter, at indførelsen af delautorisation i den foreliggende udgave vil betyde flere ulykker blandt dem, der arbejder med el, simpelthen fordi de ikke har det nødvendige faglige kompetenceniveau, siger Simon O. Rasmusssen.
Ikke alle på skadestue
Frygten deles i Dansk El-Forbund, hvor man tror, at antallet af elulykker er større end opgørelsen fra Landspatientregistret.
- Det er ikke alle, der kommer på skadestue efter en elulykke, men selv uden en vis underrapportering er der tale et alarmerende stort antal, siger Jens-Olav Pedersen, næstformand i Dansk El-Forbund.
Han deler også frygten for, at indførelse af delautorisationer vil føre til flere ulykker.
- Når man sænker kompetencekravene og når man spreder arbejde og ansvar, bliver der større risici for, at den ene ikke ved, hvad den anden laver eller har lavet ved en installation, inden der sættes spænding på. Der kan forekomme ulykker i dag, men risikoen vil vokse betragteligt, når man sænker kompetenceniveauet.
Toppen af isbjerget
Overlæge Anette Kærgaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning bekræfter, at tallene kun viser toppen af isbjerget. Elulykker er nemlig lumske, og derfor er det kun en del af sagerne, der fremgår af skadestuernes statistikker.
- Skaden viser sig i mange tilfælde først senere. Og hvis man først søger lægehjælp efter to eller tre måneder, så bliver det formentlig ikke registreret som en elulykke. Derfor kan man kun konkludere, at der er rigtig mange elulykker, men et helt reelt tal er umulig at fremskaffe, siger Anette Kærgaard, der er ekspert i skader som følge af elulykker.
Hun oplyser, at elulykker er alvorligere end de fleste tror.
- Hvis man for eksempel får stød, hvor strømmen løber gennem kroppen fra arm til arm, så er det ikke sikkert, at man har synlige skader på hænderne. Strømmen løber der, hvor modstanden er mindst; og gennem kroppen er det via nervevævet. Derfor er det her, vi ser de fleste senskader forårsaget af elulykker, siger Anette Kærgaard.
