23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

GADELYS - MARIAGERFJORD: Udvalget for teknik og miljø i Mariagerfjord Kmmune har sagt god for at lånefinansiere en totaludskiftning af 9.000 armaturer på offentlige veje og stier over de nærmeste fire år.

3.300 af armaturerne skal under alle omstændigheder udskiftes, fordi de er forsynes med lyskilder af kviksølv, som ikke kan købes efter 2015, men udvalget foreslår altså at udskifte samtlige armaturer til LED, hvilket vil koste godt 52 mio. kroner. Til gengæld for investeringen bliver det daglige strømforbrug til gadelys væsentligt billigere, fordi der i stedet installeres særdeles energivenlige lysdioder. Faktisk spares der årligt 3,4 mio. kroner på gadelys ved at udskifte hele molevitten - altså samtlige 9.000 armaturer og master i kommunen til energivenlige LED armaturer, skriver Nordjyske Stiftstidende.

REGI0N MIDTJYLLAND

FORSKØNNELSE - AULUM: Forleden var godt 100 personer mødt op for at høre mere om helhedsplanen for de grønne områder og de kommende søer i den grønne kile i Aulum. Her er det planen, at der i løbet af de kommende år vil blive anlagt 11 søer, samtidig med at en del af Lundby Bæk vil blive ført tilbage til sit oprindelige løb, skriver Herning Folkeblad.

Planen hænger sammen med Herning Vands kommende omlægning af kloaknettet, hvor regnvand og spildevand skal separeres, og hvor der skal etableres opsamlingsbassiner til regnvandet rundt om i byen.

SKOV - VIDEBÆK: Ringkøbing-Skjern Kommune har udpeget et område ved Videbæk, der er velegnet til skovrejsning, skriver Herning Folkeblad. Det er imidlertid ikke et projekt, der skal realiseres nu og her.

REGION HOVEDSTADEN

CYKELPARKERING - GLADSAXE: By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune indstiller til Trafik- og Teknikudvalget, at Region Hovedstaden ansøges om et tilskud på 810.000 kroner fra cykelpuljen til forbedringer på Farumruten og et tilskud på 360.000 kroner til etablering af overdækket cykelparkering ved vigtige busstoppesteder og knudepunkter.

Regionens tilskud til projekter i 2014 kan udgøre op til 60 procent.

By- og Miljøforvaltningen foreslår, at Gladsaxe Kommune ansøger Region Hovedstaden om tilskud til cykelparkering ved S-busstoppesteder og terminaler, til yderligere dynamisk belysning på Farumruten og til at etablere en stiforbindelse fra Gyngemose Park til Farumruten. Forvaltningen foreslår at etablere en overdækket cykelparkering i Høje Gladsaxe ved stoppesteder for 250S på Gladsaxevej, ved stoppested for 400S ved Granvej og yderligere overdækkede cykelparkeringer på Bagsværd og Buddinge Stationer. Samlet omfatter forslaget cirka 100 overdækkede pladser. Desuden foreslås en cykelparkering ved stoppested for 400S ved Aldershvilevej.

Gladsaxe Kommune har i to projekter i 2013 opsat dynamisk belysning på Farumruten i begge vejsider mellem Gladsaxe Ringvej og Klausdalsbrovej. Forvaltningen har foretaget en nærmere vurdering af belysningen på stierne, og der er fortsat strækninger med behov for forbedret belysning, hvor beplantning skygger for motorvejslyset. Det drejer sig om strækninger ved Ring 4, ved Vadstrupvej, nord for Klausdalsbrovej, syd for Ring 3 og ved Mørkhøjvej. Den samlede udgift til den foreslåede dynamiske belysning skønnes til 1,2 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094