Spild af gode arbejdspladser
Men det ændrer ikke ved billedet af, at den private del af erhvervslivet fortsat har svært ved at få gang i hjulene. Tilmed tales der fra regeringshold om, at nu skal der ske noget, så vi kan få mere gang i hjulene.
Men det er en ganske reel frygt, at det får lov at sejle, indtil tiderne igen vender, og at de tiltag, der faktisk bliver gjort, ender med at blive til ingenting. Et eksempel er akutjobordningen, der blot har fået 321 langtidsledige i job. Det er til grin.
Samfundet - repræsenteret ved politikerne - skal tage helt anderledes fat i det at skabe arbejdspladser, og det skal gøres radikalt, således at der ikke skal gå flere år med ordninger, der gradvist indfases. Det har ganske enkelt ingen effekt.
Når vi kan miste op til 60.000 arbejdspladser om året, fordi vi ikke er i stand til at skabe ordentlige rammevilkår for vore nye virksomheder, har vi et ganske alvorligt problem i vort samfund.
Finansiering og lånevilkår hedder problemet. Det er ganske vist en fri markedsøkonomi, vi har, men derfor, og måske netop derfor, kan der godt aftales nogle spilleregler for de finansieringsinstitutter og banker vi har, således at der kan skabes en lidt større tillid, baseret på konkrete vurderinger af det enkelte projekt, og ikke et tilfældigt opslag i en oversigt over postnumre. Uanset om vi vil det eller ej, så er vi i Danmark fremover også nødt til at have en industriproduktion, herunder også en byggesektor, der kan konkurrere. Så vi er nødt til at sætte nogle rammevilkår, der kan matche vores omverden.
Jobbene får vi kun, hvis vi kan få virksomhedernes tiltag finansieret. Vi skal pleje og passe de nye virksomheder, for det er her, at de ekstra jobs skabes. Der vil aldrig være en 100 procents succesrate, men en del af de nye virksomheder vil kaste mange jobs af sig. Risikovillighed er relativ.
For et forsikringsselskab kan der være fornuft i at se på postnumre, men i alle alle andre sammenhænge må det være virksomheden og dens potentiale der vurderes.
