23948sdkhjf

Silvan meldt til politiet for vildledning

Forbrugerombudsmanden finder det skærpende, at Silvan igen har brugt forkert normalpris ved tilbud
Byggekæden Silvan havde sidste år et tilbud på træbeskyttelse i en tilbudsavis. Her kunne man få to dåser træbeskyttelse til 1299 kroner mod en normalpris på 999,95 kroner pr. dåse.

Men normalprisen var ikke den, som Silvan i ugerne forinden havde solgt træbeskyttelsen til. Her var prisen 649,95 kroner pr. dåse - og den reelle besparelse ved at bruge tilbuddet var altså kun på 90 øre.

Derfor har forbrugerombudsmanden meldt Silvan til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.

- Vi har erkendt, at der er sket en fejl. Det var en menneskelig fejl, og vi har strammet op på procedurerne, for det må ikke ske, siger Freddy Lauridsen, adm. direktør i Silvan.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Silvan bruger forkerte priser i et tilbud. I 2011 betale byggekæden 200.000 kroner i en anden sag om før-og-nu priser.

- Jeg finder det skærpende, at det ikke er første gang, at jeg politianmelder Silvan i en sag om vildledende prismarkedsføring, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

Freddy Lauridsen siger, at Silvan tidligere har været i god dialog med forbrugerombudsmanden, og han håber, at det også bliver tilfældet her.

- Vi laver hvert år 52 tilbudsaviser og har omkring 13.000 produkter. Men fejlen må ikke ske, siger han.

- I dette tilfælde er der sket det, at vi solgte træbeskyttelsen til 649,90 kroner op til tilbuddet. Ugen efter retter vi prisen til 999 kroner, som er markedsprisen. Vi skulle ikke have skrevet normalprisen i tilbuddet, men markedsprisen, siger Freddy Lauridsen.

Af markedsføringsloven fremgår det, at man ikke må “anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markeder".

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172