Rådgivers 3D-model giver grå hår
Entreprenøren er i dagens digitale virkelighed nødt til at følge med 3D-toget, der buldrer afsted, mener afdelingsleder hos Hansson & Knudsen
Men sådan er virkeligheden ikke.
Entreprenører oplever problemer med de 3D-modeller, de modtager:
Modellerne kan ofte ikke bruges direkte i produktionen, og forskellige programmer og filformater skaber fortsat forvirring.
Det oplever entreprenørfirmaet Hansson & Knudsen, hvor afdelingsleder Thor Lindenskov siger:
- Vi har et rigtig godt samarbejde med vores rådgivere, der fremsender 3D-modellerne til os, men vores videre arbejde med modellerne giver udfordringer. Der findes endnu ikke klare aftaler for, præcis hvordan samarbejdet om 3D skal håndteres, selv om der bliver stillet offentligt krav. De 3D-modeller, vi modtager, kan have vidt forskellige forudsætninger: Nogle er meget detaljerede med selv den mindste ventil indtegnet, andre er meget overordnede. Derfor bør entreprenøren i udbudsfasen være meget klar i spyttet, i forhold til bygbarhed, grænseflader og hvordan modellerne kan oversættes til noget målbart, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
I en verden, hvor BIM-teknologien virker, ville alle aktørerne i byggebranchen kunne løfte i flok og bruge det påkrævede såkaldte workflow gennem hele processen. Her er vi ikke endnu, siger Thor Lindenskov:
- Men vi skal som entreprenør kunne håndtere 3D i dag. Ellers går vi glip af markedsandele. En af måderne er at stille krav til vores samarbejdspartnere og løbende lave risikovurderinger. Vi har altid en plan B, så vi kan sikre bygherren et godt resultet.
Entreprenør bøjer sig
Thor Lindenskov oplever, at programmerne revit, autocad og tekla ikke altid taler lige godt sammen, og at man skal være parat til lidt af hvert, når maskinerne skal samarbejde.
- Hvad arkitekten eller ingeniøren har brugt med succes, fungerer måske ikke for entreprenøren i produktionen. Men entreprenøren bliver nødt til at bøje sig for de nye teknologiske krav. Og det er vigtigt for alle at vide, at der altid kommer ændringer undervejs. Det kræver erfarne folk i udbudsfasen, der har haft et byggeri gennem kroppen, til at kunne udstede reglerne, siger han.
Andre gevinster
Men måske ligger gevinsterne indtil videre et andet sted, nemlig i drift og vedligehold:
BuildingSmart har beregnet, at cirka en procent af en bygnings samlede økonomi ligger i designfasen hos rådgiverne; ni procent ligger i udførelsen hos entreprenørerne; mens de sidste 90 procent ligger i drift og vedligehold af bygningen hos byg- og driftsherrerne.
- Der kan minimum spares 10 procent i alle byggeriets faser ved at anvende BIM-teknologien, og der er store økonomiske gevinster ved at gå over til BIM-baseret facility management, siger Jonas N. Salih, adm. direktør i BIM Equity.
Knyt data til bygningen
De mange tiltag går i sidste ende ud på at sikre en fornuftig driftsøkonomi.
Byggebranchen har længe vidst, at det skaber problemer, hvis der først stilles krav, når bygningen er færdig. Det vil skabe unødigt arbejde for alle parter.
Bygherreforeningen og Danske Arkitektvirksomheder har blandt andre slået til lyd for, at branchen er nødt til at tænke anderledes: I stedet for at tænke, at data først tilhører arkitekten, så ingeniøren, derefter entreprenøren, skal alle relevante informationer i stedet knyttes til bygningen, så informationen følger bygningen i hele dens levetid.
- Hvad end vi er bygherre, ejendomsforvaltning, håndværker eller noget fjerde, skal man altid have adgang til den aktuelle bygnings data. Hvis der er klare krav til digital aflevering af data kan forvirring og usikkerhed i byggeriets kontrakter undgås, og det kan spare både tid og frustrationer, har Bygherreforeningens direktør Henrik Bang tidligere sagt til Licitationen.
