23948sdkhjf

Forhandlinger i hårdknude

Der er ikke planlagt flere forhandlingsmøder i forligskredsen bag boligforliget. DF og K frygter, at niveauet for Landsbyggefondens renoveringsramme bliver klappet af med SF og EL i forbindelse med finansloven
Forhandlingerne om et nyt boligforlig ser ud til at være gået i hårdknude.

I hvert fald er der ikke planlagt flere møder, og minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) er nu i færd med at sondere.

Et af de helt store stridspunkter er Landsbyggefondens renoveringsramme. Op til forhandlingerne i oktober lagde regeringen op til at forhøje renoveringsrammen fra 2,0 mia. kroner til 2,785 mia. kroner frem mod 2020.

Set i forhold til den sidste boligaftale fra 2010 er det et løft. Men med opbakning fra alle partier, der stod bag forliget i 2010 har regeringen flere gange øget investeringsrammen. Dels, fordi der i den almene boligsektor er et voksende behov for renovering, og dels for at afhjælpe afmatningen i byggeriet og få et opsving i gang.

Den gennemsnitlige årlige investeringsramme for renoveringer har derfor de seneste fem år været godt 5,5 mia. kroner. Så selv om rammen er hævet i forhold til aftalen fra 2010, så lægger regeringens udspil op til en halvering af de seneste fem års gennemsnitlige investeringsramme.

Krav om lærlinge

Under forhandlingerne har både Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti talt for at hæve renoveringsrammen.

Venstre ligger på niveau med regeringen, men ønsker til gengæld en aftale, der kun løber to år frem. En række af de ordførere, der har deltaget i forhandlinger med Carsten Hansen, er ikke sikre på, om ministeren kan få overbevist finansminister Bjarke Corydon (S) om at åbne mere op for pengekassen og forhøje rammen.

Dansk Folkepartis boligordfører Karina Adsbøl er ikke sikker på, at hun overhovedet bliver indkaldt til flere forhandlinger.

- Vi har ikke lagt os fast på noget konkret beløb, men vi vil have rammen øget så meget som muligt. Et andet ønske, vi har haft med til forhandlinger, er, at renoveringen skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår, så vi har argumenteret for arbejdsklausuler og for krav om lærlinge. Men ministeren har stået fast på ikke at hæve rammen - det har han sikkert ikke bevilling til fra finansministeren, så der ligger den. Jeg ved ikke, om vi overhovedet bliver indkaldt igen. Jeg tror i stedet regeringen laver en aftale med SF og Enhedslisten, siger hun.

Uændret aktivitet

Hos SF er by- og boligordfører Eigil Andersen ikke sikker på, at der bliver noget forlig med dem.

- Jeg er usikker på, om vi kan nå til enighed. Vores ideal er en uændret aktivitet på området, da vi mener, det er det bedste. Men hvis det ikke er muligt, må vi se på, hvad der så kan lade sig gøre. Men der skal ske en markant forøgelse i forhold til regeringens udspil. Behovet for at renovere de almene boliger er stort - langt større end det, der ligger i regeringens udspil. Samtidig skaber det beskæftigelse i håndværksfagene, hvor Boligjobordningen falder væk til nytår, siger han.

Eigil Andersen har dog stadig et håb om, at de kan nå til enighed med regeringen.

- Jeg tror, Carsten Hansen overvejer situationen, og hvad han vil. Jeg betragter ikke forhandlingerne som afsluttet. Men jeg er usikker på, om pilen peger i vores retning med hensyn til et forlig. Men jeg har et håb om det, siger han.

Tal med håndværkere

Også De Konservative har svært ved at vurdere, om det ender med et bredt boligforlig. By- og boligordfører Charlotte Dyremose frygter ligesom Dansk Folkeparti, at aftalen bliver indgået med SF og Enhedslisten i forbindelse med finansloven.

- Vi har sagt klart til ministeren, at de renoveringsrammer, som regeringen lægger op til, er for lave. Boligjobordningen udløber, og der er derfor behov for at byggebranchen får noget at lave i form af renoveringer. Derudover er der et stort behov for at få løftet de boliger, der er i dårlig stand. Vi ønsker derfor en renoveringsramme, der er på niveau med de 5,5 mia. kroner. Det niveau ønsker vi fortsætter nogle år endnu. Men hvis ikke rammen kan hæves, så vil vi i stedet bruge den eksisterende ramme over de næste to til tre år i stedet for de næste seks år, siger hun og kommer med en klar opfordring til Bjarne Corydon.

- Jeg synes, finansministeren skulle tage ud og se de boligområder, der trænger til at blive renoveret eller tage ud og tale med de håndværkere, der er bange for at miste deres arbejde, siger Charlotte Dyremose.

Ifølge Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter havde Landsbyggefonden ved udgangen af 2013 registreret en samlet prækvalificeret ansøgningsmasse på godt 18 mia. kroner. Heraf er de seks mia. kroner dækket af den eksisterende ramme, og der er derfor en venteliste på knap 12 mia. kroner.

Landsbyggefonden har i 2014 ajourført og tilpasset sin opgørelse fra 2001 af renoveringsbehovet. Det beregnede renoveringsbehov vurderes at kræve investeringer over de næste 20 år på godt 130 mia. kroner, svarende til en gennemsnitlig årlig samlet investering på 6,5 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094