Smør DNA på dine værdier
DNA-mærkning af materiel og værktøj griber så småt om sig i den danske bygge- og anlægsbranche, der nu omsider følger trenden i 30 andre europæiske lande. Men den dominerende leverandør kritiserer politiet for ikke at melde klart ud, om ordensmagten agter at samarbejde seriøst om den nye teknologi
Teknologien er her, men politiet tøver med en endelig udmelding om helhjertet støtte. Og uden grønt lys fra ordensmagten, falder effekten af DNA-mærkning drastisk.
I nu 30 europæiske lande arbejder politiet, byggebranchen og det globale selskab SelectaDNA sammen om en fælles database med oplysninger om DNA-mærkede værdier fra eksempelvis byggepladser som håndværktøj, stilladser, maskiner, eletronisk udstyr og hårde materialer - eksempelvis kobberkabler.
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad fortalte forleden, anslår Dansk Byggeri, at branchen alene sidste år led et tab på omkring 600 mio. kroner som konsekvens af tyverier af håndværktøj og udstyr.
- Stjålne danske værdier kan spores til DNA-databasen, og på den måde også afsløre kriminalitet, hvor de stjålne effekter bliver bragt uden for landets grænser. Eksempelvis Polen og Litauen, konstaterer direktør for det danske og norske agentur for SelectaDNA, Henrik Olsen, fra Unisecure.
Sådan virker DNA-test
Ved DNA-mærkning påføres en usynlig væske, der indeholder et utal af såkaldte microdots - små prikker med information om virksomhedens navn, kontaktperson og telefonnummer.
Lys fra en uv-lampe afslører straks, om effekten er DNA-mærket, og DNA-informationerne kan aflæses via et simpelt mikroskop.
- Væsken er i sig selv DNA-baseret og egnet til podning akkutat som på mennesker. Den hurtigste fremgangsmåde består dog i at aflæse væskens mikroprikker. Det tager et par minutters tid, forklarer Henrik Olsen fra Unisecure.
- Slå koden op, og se hvem ejermanden er. Væsken er stort set umulig at fjerne. og selv kobber, der er forsøgt omsmeltet, efterlader ofte DNA-spor.
Han understreger, at den fælles europæiske database er underlagt strenge krav om sikkerhed.
- Andre landes myndigheder som tysk politi kan eksempelvis ikke umiddelbart spore navn, adresse og telefonnummer, men blot konstatere, at effekterne er DNA-mærkede. For at gå videre i efterforskningen, skal politiet kontakte en SelectaDNA-central i England, der så kan udlevere oplysningerne.
- Politiet nøler
Direktøren for agenturet Unisecure undrer sig over det, han opfatter som urimelig nølen fra politiets side til at samarbejde seriøst om DNA-sporet.
- I Danmark sætter hyppiheden af indbrud europæisk rekord. Vi oplever eksempelvis fire gange højere hyppighed end i Sverige og fem gange højere sammenlignet med Tyskland, fremhæver Henrik Olsen
- I de lande kan politiet og kommercielle aktører som os sagtens finde ud af at arbejde sammen om at bekæmpe brådne kar, mens de danske politimyndigheder tilsyneladende er skeptiske, og endnu ikke har meldt klart ud, om de for alvor agter at drage nytte af den nye DNA-teknologi.
- Det er jo ikke meningen, at politiet skal stå ved grænsen og lyse på alt, hvad der rører sig. De skal bruge DNA-løsningen selektivt som ved razziaer, akkurat som politiet i forvejen agerer ved Danmarks grænser.
Politiet afviser kritik
I skrivende stund er det endnu ikke lykkedes at skaffe en kommentar fra den politiansvarlige på området, politiinspektør Jørn Kjer fra Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, under Rigspolitiet, men Thomas Kristensen fra kommunikationsafdelingen leverer denne kommentar:
- Vi hilser naturligvis en hver form for mærkning velkommen, men indtil videre vil vi ikke benytte det nødvendige udstyr til DNA-aflæsning systematisk. Ikke alle patruljevogne er eksempelvis udstyret med uv-lamper.
- Men DNA-mærkning vil helt sikkert øge chanchen for at opklare sager og pågribe de skyldige. Teknologien åbner helt sikkert nye muligheder, men som alt andet handler det om ressourcer. Og vi er nødt til at prioritere hårdt mellem mange udviklingsprojekter.
- Det kan da godt være, at politiet får brug for at anskaffe sig et par ekstra store lamper med uv-lys og enkelte nye mikroskoper, men det er også det, svarer Henrik Olsen fra Unisecure.
- Vi mangler endnu en helt klar udmelding fra politiet. Vil i satse på et seriøst og konstruktivt samarbejde om forebyggelse og opklaring af kriminalitet til gavn for eksempelvis byggebranchen.
Han erkender, at et effektivt samarbejde med politiet om den teknologiske landvinding er altafgørende for DNA-mærkningens fremtid her i landet..
- Uden deres aktive medvirken, bliver afskrækkelsen over for kriminelle elementer og selve opklaringen af sagerne minimeret kraftigt, kommenterer direktøren.
MT Højgaard DNA-klar
Som nogle af de første indfører MT Højgaard den nye teknologi. I første omgang DNA-mærker virksomheden effekter på to byggepladser i Albertslund og en i Brøndby efter et voksende antal tyverier.
- Vi mærker al den slags materiel, som tyvene typisk går efter som værktøj, elkabler- og tavler, lamper og maskiner, forklarer koncernmarketing- og kommunikationschef i MT Højgaard, Sofie Karen Lindberg.
- Bliver du taget med materiel, der lyser under uv-lampe, har du et gevaldigt forklaringsproblem over for politiet, hvis du ike besidder en kvittering, der viser, at du lovligt har overtaget genstanden.
- Det her system koster meget lidt at tage i anvendelse set i forhold til, hvad forsinkelsen på byggepladsen koster, hvis vi en morgen mangler en serie kabler eller vigtigt værktøj, lyder roserne fra Sofie Karen Lindberg.
Prisen
Ifølge Unisecures medstifter og førstemand koster det typisk en mindre virksomhed omkring 600 kroner plus moms at DNA-mærke de dyre effekter, mens regningen for en mellemstor løber op i rundt regnet 10.000 kroner plus moms.
- Mærkningen holder alt andet lige evigt, og koster ikke kunden en krone i abonnement, fremhæver direktør for Unisecure, Henrik Olsen.
“I 30 europæiske lande kan politiet og kommercielle aktører som os sagtens finde ud af at arbejde sammen om at bekæmpe brådne kar, mens de danske politimyndigheder tilsyneladende er skeptiske, og endnu ikke har meldt klart ud, om de for alvor agter at drage nytte af den nye DNA-teknologi"
@$ID/NormalParagraphStyle:Henrik Olsen, direktør for Unisecure.
“Vi hilser naturligvis en hver form for mærkning velkommen, men indtil videre vil vi ikke benytte det nødvendige udstyr til DNA-aflæsning systematisk. Ikke alle patruljevogne er eksempelvis udstyret med uv-lamper"
Thomas Kristensen, Rigspolitiets kommunikationsafdeling.
