Sandfodring kan redde Nordkysten
Sandfodring frem for individuelle løsninger kan hjælpe Nordkysten i kampen mod vandmasser
Det kom frem, da Danmarks Naturfredningsforening holdt konference om Nordkystens udfordringer efter stormen i december.
- Hovedbudskabet, som var fremme, er, at den måde, som Nordkysten har været beskyttet på hidtil, ikke løser det grundlæggende problem, at det er en kyst, der fra naturens side langsomt eroderes, forklarer Dan Hasløv, direktør og indehaver af Hasløv og Kjærsgaard Arkitektfirma, som har stor erfaring med kystbeskyttelse. Dan Hasløv forklarer, at sandfodring har den effekt, at bølgerne bliver mindre på grund af den lave vanddybde, og det mindsker skaderne.
- Fagfolk peger på, at nu skal der sandfodres. Man har gjort det begrænset nogle få steder på kysten, men man skal op i en hel anden skala. Det nytter ikke noget bare at sandfodre med det halve. Man skal have en ret stor sandmængde for, at den teknik virker, uddyber han og nævner samtidig, at den jyske vestkyst er et bevis på, at massiv sandfodring virker, siger han.
Betaling en udfordring
En af udfordringerne ved en samlet løsning og en investering på 100 mio. kroner er, at det er grundejerne, der skal betale.
Det var der en vis skepsis over for blandt de fremmødte kystgrundejere til konferencen. De har nemlig i forvejen haft mange udgifter som konsekvens af stormen og i forbindelse med deres egne kystbeskyttelsesforanstalninger som eksempelvis såkaldte bølgebrydere i form af volde af sten.
- Problemet er, at det er den enkelte lodsejer, der skal sikre sin grund. Den enkelte lodsejer, som har brugt mange penge på at sikre sin grund, spekulerer ikke på nabogrunden. Vi er nødt til at være fælles om en massiv sandfodring, og det må lodsejerne også være med til at betale, siger Johannes Hecht-Nielsen (V), formand for Teknik, Miljø og Klimaudvalget i Helsingør Kommune og tilføjer, at beløbet på 100 mio. kroner ikke vil være så stort igen, når det fordeles mellem de flere tusinde lodsejere langs kysten.
Per Sørensen, kystteknisk chef i Kystdirektoratet, påpeger også betalingsspørsmålet som en udfordring:
- Udfordringen, hvor der kun er erosion som eksempelvis på Nordkysten, er, at for mange borgere i de lokale kommuner er det populært sagt de riges problem - altså dem, der har råd til at købe hus på første række. Derfor er der ikke den store betalingsvilje blandt dem, der bor i anden, tredje og fjerde række - også fordi de ikke umiddelbart har et problem. Hvis de havde boet i et område, der var oversvømmelsestruet, havde der været et større incitament til at bidrage til kystbeskyttelsen.
Ikke nødvendigvis dyrere
Per Sørensen fortæller, at det kom frem på konferencen, at den fælles kystbeskyttelse i form af sandfodring vil betyde, at den enkelte grundejer skal af med et engangsbeløb på op mod 5.000 kroner og derefter et årligt bidrag til vedligeholdelse på omkring 300-500 kroner.
- En grundejer fortalte, at han i øjeblikket havde en årlig vedligholdelsesudgift til den nuværende kystbeskyttelse på mellem 5.000 og 12.000 kroner. Det siger lidt om proportionerne, siger han.
I forhold til udfordringen omkring betalingspørgsmålet nævner Johannes Hecht-Nielsen Kystbeskyttelsesloven, som giver kommunerne hjemmel til at handle.
- Fra kommunernes side kan man lovligt sige til lodsejerne, at det skal man og så opkræve en afgift. Men det er ikke, fordi jeg siger, at det er det, man skal gøre, for jeg synes bestemt, at man skal have en fælles forståelse for det, siger Johannes Hecht-Nielsen.
Kystkommunerne i Nordsjælland har været i løbende dialog omkring kystbeskyttelse og har tidligere samarbejdet om mindre kystbeskyttelsesprojekter som eksempelvis at flytte sand fra Hornbæk Havn til Gilleleje. Johannes Hecht-Nielsen håber, at Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommune iværksætter et fælles projekt. Inden for kort tid har kommunerne aftalt to møder, hvor der skal diskuteres videre på baggrund af konferencen.
