Byggepolitisk strategi uden innovation
Strategien indeholder fem indsatsområder: regulering, konkurrence, offentligt byggeri, bæredygtigt byggeri og værdikæden med emner som topmøder, Kina, arbejdsmiljø og arkitektur. Samlet 34 initiativer.
Det anføres, at der er gennemført en række analyser. De er dog ikke dokumenteret, ligesom der ikke er opstillet mål for de nævnte områder. De fremstår på den baggrund vage.
Et karakteristisk træk er, at mange af initiativerne drejer sig om yderligere undersøgelser, udarbejdelse af oplæg til beslutninger eller planlægning af senere beslutninger.
Det er positivt, at der sættes frister - eller i hvert fald årstal - for, hvornår der skal foreligge resultater. Så må vi vente og se, hvilket fremtidigt billede af sektoren, der vil blive resultatet.
Strategien kom ikke som lyn fra en klar himmel, men som en længe varslet redegørelse. Man kunne derfor forvente, at der ville være tale om grundige og velovervejede tanker og forslag baseret på aktuelle analyser. Og nye initiativer, der ville blive realiseret som ledestjerne for byggeriets udvikling. Det skete så ikke - og det er ærgerligt for byggeriet i Danmark.
Kan det mon tænkes, at der er blevet mindre rum til en samlende byggepolitik efter fremlæggelsen af forslagene fra primært Produktivitetskommissionen, fra Arkitekturpolitikken "Mennesker i centrum" og fra "Strategi for energirenovering af bygninger"?
Men netop med disse delperspektiver som baggrund kunne der ellers være al mulig grund til at gentænke byggeriets situation – og lære af arbejdet i de mange aktuelle og fremadrettede projekter og virksomheder.
Det gælder på områder som værdiskabelse, digitalisering, implementering af DGNB certifikatet for bæredygtighed, udviklingen af nye samarbejdsprocesser, den trimmede byggeproces, brugernes aktive engagement, ansvarlighed for drift, og producenternes nye rolle.
Flere af initiativerne i den nye byggepolitiske strategi drejer sig om arbejdsopgaver, der allerede er aftalt eller følger af normal praksis om opfølgning på eksisterende regler. Eksempelvis vedrørende social dumping, byggeskadeforsikringen, arbejdsmiljø, byggesagsbehandling, byggelovgivning, standarder og nøgletal.
Enkelte initiativer peger på undersøgelser, der med fordel kunne være udført, før der udarbejdes en strategi, eksempelvis vedr. konkurrencen om byggevarer og samling af bygherreopgaver.
Der er så også blevet plads til revisionen af AB/ABT/ABR, som har været drøftet de sidste par år; en genoplivning af de topmøder, som Byggeriets Udviklingsråd tidligere holdt; udviklingen af et "officielt" bæredygtighedsværktøj, hvor en forenkling af DGNB ellers ville være mere nærliggende; oversigt over byggeopgaver med støtte fra Realdania og nedslag på nogle tekniske opgaver som brand, drikkevand og genbrug af mursten.
Når det gælder fleksible udbudsformer er det indtil videre uklart, hvor ministeriet vil sætte ind. Er det i den nye udbudslov, er det i revisionen af AB/ABT/ABR, eller er det kun i vejledningsmateriale?
Og hvorfor har man ikke inddraget de erfaringer, der allerede foreligger om brug af nye samarbejds- og ledelsesformer.
Selv om den byggepolitiske strategi indeholder flere velmente initiativer på de nævnte indsatsområder, så savnes nytænkning omkring sektorens udvikling og klarhed over de udpegede pejlemærker. Og innovation indgår kun i bisætninger.
