Ny arkitekturpolitik godt modtaget
Arkitektvirksomheder og brancheforeninger er rigtig glade for regeringens nye arkitekturpolitik, der bærer titlen "Mennesker i Centrum"
De har alle god menneskeforståelse og et skarpt blik for, hvordan vores omgivelser former os. Og så blev de alle tre nævnt af kulturminister Marianne Jelved (R), da hun torsdag i selskab med tre ministerkolleger præsenterede regeringens nye arkitekturpolitik.
Det skete ved et meget velbesøgt arrangement i Carlsberg Byen, hvor ordstyrer og moderator Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center bød velkommen til ministrene og efterfølgende debat med betragninger om, hvor stolte vi her i Danmark kan være af vores arkitekturtradition:
- Danmark opfandt arkitektur som middel til at gøre velfærd til et praktisk opnåeligt mål, og dermed et redskab til at give mennesker værdighed, sagde han blandt andet.
Og netop den menneskelige faktor var vigtig for kulturminister Marianne Jelved, der med førnævnte Churchill sagde, at "først former vi vores bygninger, dernæst former de os".
- Derfor er det vigtigt for os alle at gøre os klart, at det er os, der kommer først. Vi bestemmer, hvordan vi vil bo og leve, sagde Marianne Jelved.
At skabe behov
Hun tilslutter sig Louis Kahns ord om, at kunst ikke handler om at opfylde behov, men om at skabe dem:
- Australierne var meget imod Utzons operahus i Sydney. I dag kan de - og vi andre - ikke undvære det, sagde ministeren, der ikke ser modsætninger i, at arkitektur kan være både kunst og funktionelt.
- Jan Gehl er fortaler for at byer og bygninger skal bygges menneskevenligt. Det samme står den nye arkitekturpolitik for, sagde Marianne Jelved.
Men hvad siger virksomhederne, der skal arbejde med den nye politik?
- En mere demokratisk tilgang er altid af det gode, og som jeg foreløbigt har forstået den nye arkitekturpolitik, søger den tværministerielt at sætte yderligere opmærksom på, at vi får ordentlige og menneskevenlige byrum og bygninger. Det vil altid gavne, siger arkitekt Mette Dan-Weibel, partner med ansvar for sundhedsområdet hos Aarhus Arkitekterne.
Borgerinvolvering
Et væsentligt element i den nye arkitekturpolitik er tidlig brugerinvolvering og borgerinddragelse, "allerede før de første streger kommer på papiret", som kulturministeren formulerede det ved lanceringen i sidste uge.
- Det er jo ikke helt nyt. Vi arbejder allerede i dag med brugerinvolvering, men at man får oparbejdet et "commitment", et ejerskab hos brugerne og en følelse hos borgerne af at have lod og andel i, hvordan succeskriterierne bliver stillet op, ja, det gør, at man kommer igennem som arkitekt og rådgiver, og kan synliggøre, at arkitektur påvirker os som mennesker, siger Mette Dan-Weibel til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun tilføjer, at ordentlig arkitektur angår alle, og at det kan virke understøttende for demokratiet. Borgerne får en bedre forståelse for hvad arkitektur og landskabsplanlægning kan, og det er altid af det gode at søge at formidle den kvalitet, arkitektur har. Så jeg kan kun helhjertet støtte den nye arkitekturpolitik, siger Mette Dan-Weibel.
Bred politisk opbakning
Også hos en af Danmarks store tegnestuer, Henning Larsen Architects, er der tilfredshed med den nye arkitekturpolitik, der - mener et bredt udsnit af branchen - er præget af store ambitioner.
Partner og direktør Louis Becker, Henning Larsen Architects (HLA), siger:
- Det gjorde et stort indtryk på mig, at der er så god politisk opbakning til den nye arkitekturpolitik, at fire ministre havde afsat tid til præsentationen. Jeg hæfter mig blandt andet ved, at regeringen vil gå forrest i statslige byggerier, og at de kommunale byggerier også følger med. Det er et vigtigt signal og vil få betydning for den arkitektoniske kvalitet. Den høje kvalitet i det offentlige byggeri er noget, som dansk arkitektur er kendt for i hele verden.
Et afsnit i den 60 sider lange arkitekturpolitik handler om arkitekturens internationale potentiale.
Et område, hvor Henning Larsens tegnestue har ageret spydspids gennem mange år.
Sidste år vandt tegnestuen den prestigefyldte Mies van der Rohe-pris for koncerthuset Harpa i Reykjavik i Island. Prisen er aldrig tidligere tildelt danske arkitekter.
- En stor styrke ved arkitekturpolitikken er, at den er formuleret i dialog med hele branchen. Det er vigtigt at fortsætte denne dialog, når alle de gode tanker skal omsættes til bygninger. Vi stiller gerne op. Vi dyrker allerede dialogen mellem tegnestuen, byggepladsen og forskerne om nye løsninger. Politikerne har afgørende betydning for, hvor langt vi kan nå, siger Louis Becker til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Kommuner er centrale
Karen Sejr er formand for Dansk Landskabsarkitektforening og fremhæver blandt andet regeringens ambitioner om at få landets kommuner til at tænke arkitekturpolitik ind som en aktiv del af deres udviklingsstrategier.
- Vi hæfter os særligt ved regeringens mål om, at flere kommuner skal tænke arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling. Kommunerne har en central rolle i udmøntningen af en national arkitekturpolitik, mener hun.
Hun siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at en samlet lokal arkitekturpolitik i kommunerne vil betyde en kvalificering af den fysiske planlægning i kommunen.
- Det vil give arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning på kommunes aktiviteter som bygherre og planlægger. Og så er jeg meget glad for, at landskabsarkitekturen for første gang bliver opfattet som en del af arkitekturen, siger Karen Sejr.
Ambitiøse med klimaet
Karen Sejr roser arkitekturpolitikkens sociale og miljømæssige bæredygtighedsambitioner.
- Vi hilser initiativet til en årlig arkitekturpris med titlen "Mennesket i centrum" varmt velkommen. Det er på tide, at det ikke kun er "værket" eller arkitekten, der får anerkendelse - men at den humanistiske og sociale side af arkitekturen og landskabsarkitekturen får credit. Og godt at se, at "klimatilpasning med arkitektonisk merværdi", grønne tage og kreativ håndtering af regnvand også er tænkt ind som en vigtig parameter i politikken, siger hun.
