23948sdkhjf

Væksten ud af potten

Det er nu, vi skal videre, og der skal handles og ikke snakkes for meget. En handlingsplan i form af en vækststrategi for erhvervslivet, og herunder især også bygge- og anlægssektoren, er påkrævet.

Byggeriet er på det laveste niveau i 20 år, og det skyldes en næsten total mangel på tro på fremtiden hos banker og pengeinstitutter. Derfor skal der gøres noget, og det kan ikke vente for længe.

Vi har skrevet før, men gør det gerne igen; Byrderne skal lettes fra erhvervslivet, og det kan kun gå for langsomt. Vi har ofte set forskellige tiltag, som er resultaterne af et håbløst politisk arbejde, hvor initiativer er endt i årelange overgangsordninger, som er blevet overhalet indenom af virkeligheden.

Derfor skal de tiltag, der nu vedtages, have effekt ra start.

Det er vigtigt, at en ordning som Boligjobordningen får fast grund under fødderne, så vi ikke får den start-stop-effekt, der er så farlig for virksomhederne, der på denne måde tvinges ud i op- og nedjusteringer. Noget der koster rigtig mange penge.

Lad os derfor få gjort Boligjobordningen permaent, så mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder fortsat kan nyde godt af den beskæftigelse, der dokumenteret ligger i ordningen.

Der er også plads til incitamenter, der kan gøre det attraktivt at energirenovere.

Vores boligmasse repræsenterer 40 procent af det samlede energiforbrug, så nogle incítamenter i den retning vil være en ret naturlig og fornuftig ting, især set i den grønne omstilling, som store dele af regeringen arbejder for.

Men vi mangler sandelig også at se oppositionen byde ind med løsninger. Vækstinitiativer kan da ikke på nogen måde være noget, de borgerlige partier kan være imod.

Så både Venstre og De Konservative må på banen nu og tage del i det brede politiske ansvar.

Og en række af de forslag, som Dansk Byggeri har fremlagt i nærværende udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad, er da også forslag, der modtages positivt i den borgerlige lejr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086