23948sdkhjf

Boligbyggeriet har nået historisk bundrekord

Man skal næsten 100 år tilbage for at finde et tilsvarende lavt antal nyopførte boliger
Boligbyggeriet er historisk lavt, og man skal ifølge chefanalytiker Finn Bo Frandsen tilbage til begyndelsen af 1920’erne for at finde et tilsvarende lavt antal nyopførte boliger.

Danmarks Statistik offentliggjorde i går tal for det påbegyndte byggeri i fjerde kvartal 2013. Tallene fortæller en dyster historie om meget lav byggeaktivitet både når det drejer sig om boligbyggeri, erhvervsbyggeri og institutionsbyggeri.

Samlet er der i 2013 påbegyndt omkring 3,5 mio. kvm byggeri, skønner Danmarks Statistik.

- Vi ved, at opgørelsen af den seneste byggeaktivitet generelt skal tages med et vist forbehold, ikke mindst på grund af forsinkede indberetninger til BBR-registret, og derfor vurderer vi, at vi lander på omkring fire mio. påbegyndte kvm. Selv med denne korrektion er der tale om et niveau, som vi skal tilbage til 1993 for at finde tilsvarende lavt, siger Finn Bo Frandsen.

Helt galt ser det ud med hensyn til boligbyggeriet, hvor Dansk Byggeri med korrektion af tallene forventer vi vil lande på 9.000 påbegyndte boliger i 2013. Man skal som nævnt omkring 90 år tilbage i tiden for at finde tilsvarende lavt antal nye boliger. Det er alle slags boliger, som der bygges færre af. Det gælder både enfamiliehuse og etagebyggeri, mens påbegyndelsen af boliger i døgninstitutioner ifølge Danmarks Statistik nærmest er gået i stå.

Også erhvervsbyggeriet fortsætter nedad. Det er ifølge Danmarks Statistik især påbegyndelsen af bygninger til kontor, handel og lager, der falder. Opførelsen af hoteller er nærmest stoppet, hedder det, og der er også tilbagegang i påbegyndte bygninger til kulturelle formål som biblioteker og museer.

Mange boliger til salg

Den lave byggeaktivitet hænger ifølge Finn Bo Frandsen sammen med, at boligejere og erhvervsliv holder igen.

- Der er mange boliger til salg, boligpriserne er fortsat lave, så dem, der vil have ny bolig, har masser af muligheder uden at skulle bygge nyt. Samtidig har krisen gjort noget ved folk, så de konsoliderer sig og generelt ikke kaster sig ud i store investeringer. Hvad angår erhvervsbyggeriet er situationen lidt den samme. Der er masser af ledige erhvervslokaler, så de fleste har mulighed for at finde hvad de leder efter, siger Finn Bo Frandsen.

Netop på grund af den fastlåste situation, hvor især boligejerne holder igen, er der ikke umiddelbart udsigt til at situationen vender, lyder hans vurdering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14