Vi skal lære at holde på vandet
Flere hundreder mio. kroner skal de næste 50 år investeres i klimatiltag, der kan supplere det traditionelle kloaksystem
Middelfart Spildevand søsatte sammen med Middelfart Kommune og Realdania i 2012 en forundersøgelse i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart.
Området er fælleskloakeret og plaget af kælderoversvømmelser ved kraftig regn. Undersøgelsen viste, at hvis der ikke gennemføres en klimatilpasning af området, vil problemerne forværres i takt med, at klimaet forandres over de næste 50 år.
Det samme resultat er man kommet til mange andre steder i landet.
Løsningen er, at vandet håndteres ved at etablere anlæg for regnvandshåndtering i byens overflader, som supplerer det eksisterende kloaknet med ekstra kapacitet, fleksibilitet og robusthed, mener Middelfart-planlæggerne.
Klimatilpasningsløsningerne skal derfor udformes på en måde, så de også bidrager til at gøre byen mere attraktiv.
Og netop den kobling, at få en mere robust og fremtidssikret vandhåndtering til at spille sammen med rekreative tiltag, var også et af omdrejningspunkterne ved en stor klimakonference på Christiansborg forleden, hvor Anne-Mette Gjeraa, projektleder i Realdania, blandt andet sagde:
- Merværdien er et gennemgående fokus. Ambitionen er en bevægelse væk fra snævert fokus på klimaudfordringen og i retning af ikke bare mere, men især anderledes klimatilpasning.
Ny måde at tænke på
Anne-Mette Gjeraa er projektchef for kampagnen Klimaspring, og hun mener, at der er behov for et nyt mindset, hvor vi skal gå to veje, hvis vi skal finde bæredygtige svar på de udfordringer, som flere danske bykvarterer står overfor.
- Vi skal tænke flere dimensioner ind i klimatilpasningsprojekter. Og så skal vi tænke klimatilpasning ind i alle projekter, hvor det er relevant. Begge dele kræver samarbejde på tværs af kommuner, forsyninger, rådgivere og virksomheder, siger hun.
Får noget igen
Ikke overraskende har de store københavnske skybrud i somrene 2010 og 2011, da spildevandet kom i betænkelig nærhed af byens borgere, haft en motiverende effekt på arkitekter, ingeniører og andre byplanlæggere, der skal sikre os alle mod følgerne af monsterregn.
- Ved at håndtere vandet på terræn som supplement til kloakken får vi meget igen, har Middelfart Spildevands direktør Allan Bruus tidligere sagt i en pressemeddelelse fra Realdania. Han tilføjer:
- Rensning, magasinering, opsamling og transport af vand har forskellig funktion og udtryk, som skal kombineres og udformes, så der skabes mest mulig rekreativ merværdi. Vand og natur kobles, så afledningstracéer opleves som attraktive byrum.
Det sidste er en løsning man med stor succes har set i blandt andet Rabalderparken ved Roskilde.
- Klimatilpasningen skal udnyttes til at skabe et kvarter, der er grønnere, sjovere og sundere. Bilernes hastighed skal sænkes gennem grønne tiltag, så det bliver både tryggere og sjovere at færdes til fods eller på cykel. Dermed forbedres ikke blot de visuelle kvaliteter i byens rum, men der skabes også en sundere og mere bæredygtig by. Socialt set kan samarbejde om anlæg og drift af nye tiltag skabe fællesskaber og lokalt engagement, siger Allan Bruus.
Hold på vandet
- Vi lider af ufrivillig vandladning, lød et andet af budskaberne fra Klimasprings sekretariatschef Mikkel Thomassen, som på Christiansborg-konferencen 2. juni påpegede, at vi er gode til at komme af med vandet, men at de store muligheder består i at holde på det, så vi ved, hvor vandet er hvornår, og kan lede det de rigtige steder hen.
- Den første øvelse kræver et opgør med business as usual. Tiderne hvor håndteringen af vand foregik som en underjordisk art "secret service" er forbi. Vandet kender hverken til fysiske, ejerskabsmæssige eller administrative grænser. Tværgående samarbejde er derfor løsningen, siger Mikkel Thomassen.
De næste 100 år
I tilfældet med Middelfart bliver klimatilpasning - ligesom i København og Nordsjællandske Kokkedal - en væsentlig drivkraft for og en vigtig finansieringskilde til fremtidens byudvikling.
Realdania påpeger, at de hundreder af millioner af kroner, som Middelfart lige som andre kommuner skal bruge på klimatilpasning gennem de næste 50-100 år, både skal supplere det traditionelle kloaksystem og gøre byen mere attraktiv.
Flere bidragydere skal nu realisere et projekt, der kombinerer byudvikling og klimatilpasning på en måde, så byens vandhåndtering udbredes - så den også sker på overfladen, hvor arkitekter og ingeniører skal skabe byrum, der bidrager med nye kvaliteter.
Det er visionen, at de konkrete løsninger og principper for løsninger kommer til at fungere som inspiration for fremtidens arbejde med kombinationen af byudvikling og klimatilpasning – ikke bare i Middelfart, men også nationalt og internationalt.
Det er planlæggernes håb, at de danske projekter kan blive gode eksempler for andre lande, der måske i endnu højere grad end Danmark står med skybrudsudfordringer.
