Det syge arbejdsmiljø koster
Mens bygge og anlæg tegner sig for seks procent af arbejdsmarkedet, står branchen for 11 procent af samtlige ulykker. Det svarer til, at bygge og anlæg belaster den fælles kasse med godt syv mia. kroner årligt. I perioden 2007 -2011 har bygge og anlæg oplevet en stigning i alvorlige ulykker på mere end 40 procent, og intet tyder på, at kurven er ved at blive knækket.
Tilbage i 2012 satte regeringen fokus på de mange alvorlige ulykker i bygge og anlæg og inviterede branchens organisationer til at udarbejde en handleplan for nedbringelse af ulykker.
En handleplan med 50 initiativer så dagens lys i januar 2014, og planen er nu ved at blive implementeret. Der er for mig at se ikke tvivl om, at det kræver en massiv indsats på alle fronter, hvis missionen skal lykkes.
Ulykker og nedslidning er årsag til, at mange håndværkere siger stop, forlader deres fag og dropper ud af bygge- og anlægsbranchen.
Det harmonerer dårligt med ønsket om at udskyde tilbagetrækningsalderen. Førtidig afgang fra branchen harmonerer også dårligt med udsigten til mangel på arbejdskraft i byggeriet.
De fleste af de større virksomheder har for længst opdaget, at der er god økonomi i et godt arbejdsmiljø, og de virksomheder investerer også gerne i et godt arbejdsmiljø. Men bygge og anlæg består primært af mindre virksomheder, der ikke umiddelbart har samme fokus på arbejdsmiljøet.
Mange af disse virksomheder tænker ikke forebyggelse og stiller praktisk talt ingen krav til arbejdsmiljøet. Det er bare ikke godt nok. Vi er havnet i en situation, hvor mindre seriøse virksomheder undergraver vilkårene for de seriøse virksomheder.
Hvad er løsningen?
Jeg synes sådan set, at vi allerede har en glimrende og solid lovgivning om arbejdsmiljø, men desværre er risikoen for at blive opdaget af Arbejdstilsynet lille, og konsekvenserne ved at bryde lovens bogstav er nærmest symbolsk. I et retssamfund som det danske må der ikke være tvivl om, at virksomheder der overtræder lovgivningen om arbejdsmiljø, også kommer til at tage straffen for det.
Der er behov for at styrke Arbejdstilsynets værktøjskasse. Vi havde en kortere periode i 2001, hvor Arbejdstilsynet kunne udstede administrative bøder ved overtrædelse af formelle regler om for eksempel manglende sikkerhedsorganisation, arbejdsmiljøuddannelse og arbejdspladsvurdering.
Alene risikoen for at løbe ind i en administrativ bøde gav genlyd i branchen og havde en klar præventiv effektiv. Den slags skal vi have mere af. Der er i det hele taget behov for, at der i langt højere grad kommer fokus på arbejdsmiljøet i bygge og anlæg.
Lad os bruge princippet om "forureneren betaler", sådan at useriøse virksomheder med gentagne overtrædelser af de fælles spilleregler selv skal betale for Arbejdstilsynets besøg.
Men det giver også mening at tage guleroden i anvendelse. Virksomheder, der arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø, fortjener at blive værdsat. De seriøse virksomheder bør have adgang til offentlige kontrakter, og det er bestemt muligt, hvis de offentlige bygherrer stiller arbejdsmiljøkrav, når opgaver bydes ud. Kan vi samtidig generelt få indført en belønningsordning til de gode virksomheder, ser jeg gode muligheder for, at vi for alvor vil kunne få knækket kurven for de alvorlige ulykker.
Ulykker og nedslidning koster, og der er enorme summer på spil; summer der belaster statsbudgettet, virksomhedernes økonomi og den enkeltes velfærd.
Det må være i alles interesse at få nedbragt de omkostninger. Christiansborg kan sætte en høj standard for arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynet må slå effektivt ned på virksomheder, der konkurrerer på dårligt arbejdsmiljø. Det vil give bygningshåndværkerne flere produktive og sunde år i byggeriet.
“Jeg synes sådan set, at vi allerede har en glimrende og solid lovgivning om arbejdsmiljø, men desværre er risikoen for at blive opdaget af Arbejdstilsynet lille, og konsekvenserne ved at bryde lovens
bogstav er nærmest symbolsk."
