Dækningsafgiften presses ned og ud
Nettet strammes, når yderligere tre kommuner opgiver dækningsafgiften i 2015, men den upopulære afgift koster stadig arbejdspladser hos 46 kommuner, hvortil virksomheder afleverer 2,4 mia. kroner. Det koster byggearbejdspladser
Derfor presser organisationer som Dansk Byggeri og Dansk Industri nu ekstra på - for vinden blæser i ryggen: I år fjernede Holbæk dækningsafgiften, mens fire kommuner - Halsnæs, Sorø, Sønderborg og Silkeborg - følger i 2015. Fra næste år er det foreløbig under halvdelen af kommunerne, i alt 42, som kræver dækningsafgifter. Dertil viser skattetallene for 2015, at 23 kommuner sammen sætter afgiften ned med 144 mio. kr. i 2015.
I februar udgav Dansk Byggeri en rapport om dækningsafgiften, men nu kan Dansk Byggeri se, at udviklingen slet ikke er slut: Helt usædvanligt vil ikke én eneste kommune sætte afgiften op i 2015. Dermed fortsætter tendensen fra 2014, hvor 19 kommuner sænkede den.
Alternativet var voldsomt: Hvis kommunerne ikke havde sænket satserne siden 2011 var virksomhederne i 2014 opkrævet omkring 140 mio. kroner mere end nu.
Afgift bremser byggeriet
Kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft, er ikke i tvivl om, at afgiften bremser byggeriet.
- I kommuner med dækningsafgifter har byggeriet færre midler til investeringer. Det er konkurrenceforvridende – uden vi har eksakte tal for det, for andre ting påvirker også byggeriet. Men dækningsafgift belaster ikke blot byggevirksomhederne, men også kunderne. Det er en særskat, når nogle kommuner opdriver den og andre ikke gør. Opmærksomheden er skærpet, fastslår Lea Stentoft.
Dækningsafgiften rammer tilmed forskelligt der, hvor kommunerne fastholder den. Den kommer nemlig an på størrelsen af lokalerne, og på takster lige fra to til 10 promille.
- Nogle kommuner sænker den kun 0,2 promille. Det er symbolsk, mens andre giver et ordentligt ryk nedad eller fjerner den. Jeg synes, vi har succes med at fortælle kommunerne, hvor uhensigtsmæssig afgiften er, og vi går videre ad frivillighedens vej, siger Lea Stentoft.
I 2015 er resultatet af presset mod kommunerne afgiftslettelser, som samlet svarer til 144 mio. kroner. De 23 kommuner, som sænker eller helt fjerner dækningsafgiften i 2015, er Halsnæs, Vejle, Silkeborg, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Sorø, Nyborg, Ringsted, Horsens, Sønderborg, Middelfart, Frederiksberg, Ishøj, Furesø, Greve, Roskilde, Helsingør, Gladsaxe, Odense, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk.
Bestemmer selv
Kommunerne kan kræve dækningsafgift for ejendomme til "kontor, forretning, hotel, fabrik og værksted". Det sker i fortsat 56 kommuner. Afgiften kan dog ikke udgøre mere end 10 promille af bygningernes værdi. Bygningernes værdi er forskellen mellem ejendomsvurderingen og grundværdien. Det hjælper dog lidt, at Skat fra årsskiftet og de næste to år fastfryser de nuværende ejendomsvurderinger.
Men virksomhederne skal stadig have den store pung fremme, viser tal fra Cepos: I hver femte kommune er dækningsafgiften over 100.000 kroner for en gennemsnitlig fabriks- og lagerbygning. I København, Frederiksberg og Gentofte er dækningsafgiften for forretningsejendomme cirka 772.000 kroner og for lager- og fabriksgrunde 353.000 kroner.
Hovedstadsfænomen
Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, ser som Dansk Industri (DI) især dækningsafgiften som et hovedstadsfænomen. Ud af 46 af kommuner med dækningsafgift i 2014 er halvdelen i Region Hovedstaden.
- Vi presser især hovedstadskommunerne og bruger vores politiske kontakter. Problemet er, at hovedstaden er attraktiv og god til at tiltrække virksomheder. Det betyder, at de ikke behøver gøre helt så meget for at gøre sig lækre. Men København skal sammenlignes med eksempelvis øvrige skandinaviske hovedstæder i tiltrækningen af udenlandske virksomheder. Der trækker dækningsafgiften ned, siger Bo Sandberg.
DI i kampagne
Kampen mod dækningsafgiften støttes nu også af samtlige DI’s 19 regionalforeninger.
- Nettet strammes. Hovedstaden er et studie for sig med fordelen af statslige arbejdspladser samt uddannelsesinstitutioner. Men kommuner udenfor hovedstaden, vil have meget svært ved at fastholde dækningsafgiften fremover, siger Benjamin Dickow, konsulent hos Dansk Industri.
Benjamin Dickow finder især dækningsafgiften urimelig af én bestemt grund:
- Dækningsafgiften er hård under krisen, for den skal betales uanset om virksomheden tjener penge eller ej.
