København tager et erhvervsvenligt skridt
Det er et skridt i den rigtige retning, at Københavns Kommune sænker byggesagsgebyrerne, mener Dansk Byggeri og Dansk Industri
Det er Dansk Byggeri og Dansk Industri, der begge laver årlige analyser af de danske kommuners erhvervsvenlighed, enige i.
I år placerede Københavns Kommune sig som nummer 90 og 79 i organisationernes analyser, og i begge tilfælde har kommunens gebyrer været med til at trække ned.
- Priserne har været meget høje. Derfor er det overordnet set positivt, at de tager fat og halverer byggesagsgebyrerne, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri til Licitationen - Byggeriets Dagblad og fortsætter:
- Det her vil helt klart trække København i en mere positiv retning - især hvis sagsbehandlingstiden følger med.
Hun understreger samtidigt, at det er svært at komme med et præcist bud på, hvor København vil lande på ranglisten, da det blandt andet afhænger af, hvor meget de andre kommuner forbedrer sig.
Peter Lanng Nielsen, betyrelsesmedlem i DI Hovedstaden og viceadm. direktør i Keolis Danmark er enig i, at det i hvert fald ikke trækker København i modsatte retning, at de sænker byggesagsgebyrerne. Han peger samtidigt på, at en forbedret placering i organisationens analyse afhænger af en række forskellige parametre.
- Helt grundlæggende er det et positivt og meget konkret skridt, at de vil forbedre forholdene for virksomhederne. Det kan vi ikke andet end at rose. Det glæder os, at de har lyttet til det, der er blevet sagt og efterlyst i lang tid, siger han.
Udmøntning af aftale
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad kort bemærkede i fredags, så har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Komunne godkendt den ændrede opkrævningsmodel.
Ændringerne er en udmøntning af budgetforliget, som blev indgået i Københavns Borgerrepræsentation tilbage i september, og de skal nu behandles og godkendes i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden jul, hvorefter de som udgangspunkt træder i kraft per 1. januar 2015.
Herefter vil der ikke længere blive opkrævet gebyrer for lette byggesager, ungdomsboliger, kollegier, almene boliger og byggetilsyn. Samtidig bliver taksten generelt sat ned for alle øvrige typer byggesager.
Samlet set skæres der 43,9 mio. kroner af byggesagsgebyrerne.
I en pressemeddelelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune fremgår det desuden, at den nye gebyrmodel er udformet i overensstemmelse med, at kommunerne per 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer efter tidsforbruget på de enkelte byggesager.
Med den nuværende byggeaktivitet i København vil der i 2015 blive brugt omkring 130.000 timer på byggesagsbehandling, men som følge af den nye model vil der imidlertid kun blive opkrævet gebyr for godt 55.000 timer. Det vil betyde en timetakst på 800 kroner, lyder det.
- Timetaksten er lidt i den høje ende. De timepriser, jeg har set for andre kommuner, ligger mellem 500 og 750 kroner, siger Lea Stentoft og påpeger, at det er vigtigt, at kommunerne er åbne om sagsbehandlingstiden, og at de udspecificerer regningen.
Politisk prioritet
Hos Teknik- og Miljøforvaltningen tager man godt imod organisationernes ros af kommunens planer om at sænke byggesagsgebyrerne, og centerchef Lis Napstjert forklarer, at man kunne have landet på en billigere timetakst, hvis ikke man havde valgt modellen med helt at gebyrfritage visse byggesager.
- Når andre kommuner kan gøre det billigere, så vil jeg gætte på, at de har lavet ens priser. Det kunne man også have gjort i København, og så ville timetaksten have været billigere, men her har man fra politisk side prioriteret anderledes, siger hun.
Til spørgsmålet om, hvorfor alle byggesager ikke er fritaget lyder svaret, at gebyrerne udgør en stor indtægtskilde for København.
- Hvis alle byggesager skulle gebyrfritages, så skal man finde 88 mio. kroner, som skal skattefinansieres. Her har man fra politisk side haft andre prioriteter, men man har trods alt fundet de knap 44 mio. kroner, siger hun og påpeger, at der har været et politisk ønske om at fremme såvel byggeri af flere ungdomsboliger som almene boliger, og at man ikke vil fordyre små projekter som carporte og drivhuse unødvendigt, hvilket har medført fokus på at fritage disse punkter for gebyrer.
- Jeg mener principielt ikke, at de københavnske skatteborgere skal finansiere de udgifter, der er forbundet med at få behandlet en byggesag. Enhedslisten er gået med til det, fordi gebyrnedsættelsen i høj grad er øremærket byggeriet af almene boliger. Skulle vi nedsætte gebyrerne 100 procent skulle vi tage penge fra velfærdsområder som børnepasning eller skoler og bruge på skattelettelser for erhvervslivet. Det er jeg ikke indstillet på, lyder det fra Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).
