Firmaer er utilfredse med service
Tilfredsheden med den service, Københavns Kommune yder i forbindelse med byggesager, er faldende, viser ny megafonundersøgelse
Kun 39 procent mener, at Københavns Kommune leverer kompetent sagsbehandling på byggeområdet. I 2013 var tilfredsheden med sagsbehandlingen lidt højere. Her mente knap halvdelen, nemlig 46 procent, at kommunen leverede kompetent sagsbehandling
Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anne Mee Allerslev (R), som overtog ansvaret for Københavns Erhvervsservice 1. april, er byggeriet centralt for Københavns vækst- og jobskabelse.
- Derfor er det heller ikke godt nok, når virksomhederne er så utilfredse med kommunens behandling af byggesager. Det skal gøres bedre, siger hun.
Dårlig orientering
Ifølge undersøgelsen mener kun 27 procent af virksomhederne, at Københavns Kommune har en hurtig byggesagsbehandlig, mens hele 42 procent ikke mener, at den er hurtig. Sidste år var det kun en tredjedel af virksomhederne, der mente, at byggesagsbehandlingen var langsom.
Derudover mener 43 procent af virksomhederne i undersøgelsen fra 2014, at kommunen ikke yder god orientering undervejs i byggesagsbehandlingen.
Det undrer Dansk Byggeri, at tilfredsheden på byggesagsområdet har været faldende i København, når man sammenligner 2013 med 2014.
- Vi oplever, at kommunen har forbedret sig, og derfor er det et lidt nedslående resultat. Kommunen har blandt andet indført one-stop-shop for virksomheder (én indgang, red.), siger Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, og fortsætter:
- Københavns Kommune har værktøjerne til at gøre det godt, og min anbefaling til kommunen er, at den forpligter sig til nogle mål og følger op løbende. En forbedring kunne også være at indføre én kontaktperson.
Til nedgangen i tilfredsheden siger Anna Mee Allerslev:
- Det er tale om en lille nedgang, så man kan ikke sige, at det går dårligere, men man kan i stedet konstatere, at det ikke er blevet bedre.
Lige netop Dansk Byggeris anbefaling om at fastsætte mål og følge op er noget, kommunen vil sætte fokus på med en ny erhvervspolitik, som kommunen lancerer efter sommerferien.
- Vi har haft overordnede mål i forbindelse med budgetterne, men det er vigtigt, at vi sætter kraft bag ordene, og det skal den nye erhvervspolitik være med til. Min ambition er, at vi kigger på de bedste kommuners mål og sætter vores mål efter dem. Men samtidig er det også vigtigt, at vi følger op. Min erfaring er, at det ikke giver mening at have flotte måltal, hvis man ikke følger op løbende, da rettidigheden så daler, siger Anna Mee Allerslev, som mener, at kommunen kan lære af nogle af de meget erhvervsvenlige kommuner som for eksempel Kalundborg, Herning og Solrød.
Til anbefalingen om at have én kontaktperson siger Anna Mee Allerslev, at kommunen lige nu er i gang med at undersøge, om der er økonomi i det. Deloitte er nemlig i gang med at udarbejde en analyse på erhvervsområdet for Københavns Kommune på tværs af forvaltningerne, som skal munde ud i en række anbefalinger.
Kompleks kommune
Ifølge Byggesocietetet skal man huske at have in mente, at Københavns Kommune er en stor kommune med mange virksomheder.
- Jeg deler ikke utilfredsheden, men i stedet frustrationerne. Københavns Kommune gør meget for at komme problemerne til livs, og det skal man have respekt for. Samtidig skal man huske på, at Københavns Kommune er en kompleks størrelse med mange større virksomheder. Det er nemmere, at være højdespringer i erhvervsvenlighed, når man er en mindre kommune, siger landsformand for Byggesocietetet, Tony Christrup, som også er udviklingsdirektør i Arkitektgruppen A/S.
Han påpeger dog samtidig, at der er brug for forbedringer, når det handler om de helt elementære ting som eksempelvis sagsbehandlingstider. Ventetiden koster nemlig virksomhederne penge.
- Når man har søgt om byggetilladelse, starter en økonomisk proces for virksomhederne, hvor hver dag koster penge, siger Tony Christrup.
