Lønstigninger i byggeriet kan ikke følge nabolande
I snart fire år har lønudviklingen i danske byggevirksomheder ligget lavere end udlandet
Det ville være synd at prøve at sælge det som en nyhed. Sagen er, at det nu har været tilfældet i snart fire år.
Uafbrudt siden fjerde kvartal i 2010 har lønudviklingen i bygge og anlæg i Danmark været lavere end i udlandet. Det fremgår af en international lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening. Nok så interessant er det, at især byggeriets lønmodtagere i nabolande som Sverige, Norge, Tyskland og Polen løber fra Danmark, når det kommer til at få mere for arbejdet.
I tredje kvartal i år er lønudviklingen i Danmark opgjort til 1,3 procent i forhold til sidste år, mens den for de undersøgte udenlandske lande er 1,8 procent. Sammenlignes med Sverige, Norge og Polen er forskellen imidlertid væsentligt større. I Sverige har den årlige lønudvikling over flere kvartaler været på 3,5 procent.
Derimod er der udsigt til, at lønningerne i byggeriet i Tyskland er stagnerende - et udtryk for, at dampen er ved at gå lidt af Tyskland som Europas økonomiske lokomotiv.
Fortsat lavkonjunktur
- Den lavere danske lønudvikling er først af alt udtryk for, at der fortsat er tale om lavkonjunktur, og at der er hård konkurrence om jobbene. De danske lønmodtagere er presset af den udenlandske arbejdskraft. Mange lønmodtagere har derfor mere fokus på at have et job end at få en lille lønstigning, siger Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri.
Han vurderer, at når Sverige og Norge gennem længere tid har haft en højere lønudvikling end Danmark, er det udtryk for, at de begge er kommet væsentligt bedre igennem krisen end Danmark.
- Når lønnen stiger mere i nabolandene end hos os, så betyder det alt andet lige, at det forbedrer vores konkurrencemuligheder og også, at det bliver mindre attraktivt for udenlandske bygningsarbejdere og håndværkere at komme til Danmark. Når vi samtidig kan sikre reallønsfremgang, så er det grundlæggende positivt, at den danske lønudvikling er lavere end hos naboerne, siger Finn Bo Frandsen.
- Den nominelle lønudvikling er imidlertid ikke hele historien. Der er to andre forhold, der skal tages i betragtning. Man skal også se på, hvad der rent faktisk produceres for timelønnen og kvaliteten af det, der produceres. Vi hører jo fra nogle af vores medlemsvirksomheder, at den udenlandske arbejdskraft generelt er mere produktiv, men det skal retfærdigvis også sige, at der er medlemmer, der foretrækker danske medarbejdere på grund af kvaliteten af deres arbejde, siger Finn Bo Frandsen.
Utrolig krisebevidsthed
Derimod mener Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, at der bag tallene også gemmer sig en anden virkelighed.
- For det første er der stor forskel på lønudviklingen for funktionærer og timelønnede. Det er funktionærerne i byggeriet, der løber med lønfremgangen, mens de timelønnede kun med nød og næppe kan fastholde reallønnen. Tilbageholdenheden er bestemt ikke kun positiv. De danske bygningsarbejdere skal have råd til at leve, og løntilbageholdenheden hæmmer den indenlandske efterspørgsel, som man håber kan banke gang i den danske økonomi igen, siger Gunde Odgaard.
Han er enig i, at de danske bygningsarbejdere er presset af den udenlandske arbejdskraft.
- Bag den beskedne lønudvikling gemmer sig mange historier om, at man holder igen for ikke at miste sit job. Men det er også historien om, at den danske LO-arbejder har udvist en fantastisk krisebevidsthed og i en lang periode har måttet leve med reallønstilbagegang. Mens LO-arbejderne fortsat holder igen, så synes grådigheden atter at begynde sit indtog i andre brancher, hvor blandt andet banker atter får gyldne bonusprogrammer. Der er nogen, der burde skamme sig, mener han.
Lønudviklingen i bygge- og anlægsvirksomhederne har over tre år i samtlige kvartaler i Danmark ligget under såvel Sverige som Norge, mens udviklingen i Polen og Tyskland har været mere ujævn.
