23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

NEDRIVNING - MELBY: Et bygningsværk, som stormen Bodil afslørede på stranden ud for det gamle skydeterræn på Melby Overdrev, vil ikke blive en ekstra turistattraktion for badegæsterne til sommer. Det er nemlig besluttet, at bygningerne skal væk, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bygningsværket er skrøbeligt og kan falde sammen, og derfor har Naturstyrelsen og forsvaret sammen besluttet at fjerne det. I Naturstyrelsen venter man nu på et udspil fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der skal sørge for at få fjernet militæranlægget.

REGION SJÆLLAND

ASFALT - ORØ: Havneområdet på Orø er blevet skadet af stormen Bodil.

Store flader med asfalt er undermineret, så asfalten ikke har noget at ligge på, fortæller trafik- og ejendomschef i Holbæk Kommune Torben Hjelm til dagbladet Nordvestnyt. Også enkelte steder på havnen i Holbæk og i Brostræde er der sket undermineringer, som kræver udbedringer.

REGION MIDTJYLLAND

UDSTYKNING - LADING: Et nyt stort boligområde er på vej i Lading, hvor en privat person vil udstykke et 8,8 hektar stort område mellem Kirkevejen og Møllebakken til både parcelhuse og rækkehuse, skriver Midtjyllands Avis. I alt er det planen, at der kan bygges omkring 70 nye boliger i udstykningen, og det er planen, at der skal opføres 15 til 20 såkaldte gårdhavehuse, mens de resterende grunde skal bebygges med parcelhuse.

Der bliver adgang til det nye boligområde fra Kirkevejen, hvor der skal anlægges to stamveje. Området kommer til at grænse op til Lading Kirke og Kirkegård.

Byggeriets højde og placering er udformet, så man lever op til den fastlagte kirkebyggelinje.

Derfor vil der være et grønt område med et regnvandsbassin nærmest kirken.

Favrskov Kommune har udarbejde en ny lokalplan for udstykningen.

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI - SIMMERBØLLE: Trafik-, teknik- og miljøudvalget i Langeland Kommune har besluttet, at der skal foretages en beregning af, hvad det vil koste at anlægge en cykelsti på østsiden af landevejen mellem Simmerbølle og Tullebølle frem for i vestsiden. Det er to beboere i Simmerbølle, der er kommet med forslaget om den alternative placering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079