Bæredygtighed er for tidskrævende for smver
De store virksomheder vil fortsat trække det største læs i kampen for at få flere bygninger DGNB-certificeret, mener direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Bygninger af vidt forskelligt design og tilsnit, men med det til fælles, at de er DGNB-certificerede eller præcertificerede.
Certificeringsordningen gør det muligt at sammenligne forskellige bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og dermed sikre en målbar standard for alle bygninger. Certificeringen omfatter hele bygningens livscyklus.
Og flere vil følge efter. Der er nemlig både klimatiske og økonomiske fordele ved som bygherre at insistere på en certificering, mener non-profit organisationen Green Building Council (GBC), der forleden holdt konference og affyrede startskuddet til det arbejde, der skal munde ud i flere bæredygtige danske bydele.
På den velbesøgte konference for tilpasning af DGNB-bydelscertificering til danske forhold, var spørgelysten stor, og ud af 70 fremmødte i København meldte over 20 sig til det videre arbejde i fire grupper, der skal se på så forskellige bæredygtighedsudfordringer som miljø, støj, forsyning, økonomiske og sociale kriterier samt brugerinddragelse og sikring af gennemførsel af arkitektur.
Ikke for teoretisk
- Arbejdet skal munde ud i noget brugbart og målbart. Det er vigtigt for os, at certificeringsarbejdet ikke bliver for teoretisk, siger Mette Qvist, sekretariatsleder hos GBC, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun erkender dog, at det kan være svært for især de mindre og specialiserede materialeleverandører og rådgiverfirmaer at finde tid til arbejdet i GBC.
At de mindre rådgivere til dels bliver “holdt ude" af markedet, kender direktør Henrik Garver i Foreningen af Rådgivende Ingeniører:
- De største virksomheder har ressourcer til at trække læsset. Og det gør de heldigvis. Til gengæld har de små en gavn og interesse af at tingene bliver udarbejdet rigtigt, Og min erfaring er, at man hjælper hinanden i branchen med inspiration.
Han tilføjer, at det endnu langt fra er flertallet af virksomheder, der er certificeret og det vil fremover også være et pionerarbejder.
- Vi taler ikke om bygningsreglementet, men om en ekstra mærkning, og det kan være fornuft for ejendomsinvestorer at vælge en DGNB-certificering, fordi det siger noget om en bestemt kvalitet af bygningen. Jeg forventer at se flere større ejendomsinvestorer gå med, fordi de kærer sig om værdien af deres samlede ejendomsportefølge. Bygningen fastholder sin værdi, og en certificering fortæller for eksempel noget om bedre indeklima. Så det vil undre mig, hvis ikke flere af de store satser på DGNB.
Bedre kommunikation
Mette Qvist fra GBC tilføjer, at bæredygtighed er et voksende tema i dansk byplanlægning. Men hvordan vurderer og sammenligner man bæredygtige tiltag og processer? Og hvordan kommunikeres ambitionerne videre til samarbejdsparter og investorer?
- En mulighed er at anvende en certificeringsordning som værktøj i planlægningen og til efterfølgende at dokumentere resultaterne. I 2013 gennemførte vi en pilotfase for DGNB-certificering af bæredygtige bydele efter DGNBs internationale version af systemet, og er nu klar til at påbegynde tilpasningen til danske forhold. Ændringerne, der skal foretages, kræver bidrag fra fagpersoner med kompetencer inden for den danske planlovgivning og byplanlægning i praksis, siger hun.
Den endelige markedsversion for certificering af bydele forventes færdigudviklet i slutningen af andet kvartal 2014.
Stifinder-projekt
Men på mange måder er fremtiden allerede begyndt, selv om der er meget arbejde endnu.
Christensen & Co arkitekter og ingeniørvirksomheden Grontmij står for eksempel bag certificeringen af det DGNB-certificerede byggeri Miljøcenter KMC Nordhavn. Det skal være rollemodel for bæredygtig byudvikling og være med til at virkeliggøre visionen om København som grønt laboratorium.
By & Havn og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning er gået sammen om at skabe KMC, der er den første færdige bygning, der er bæredygtighedscertificeret efter den danske markedsversion af DGNB for nye kontor- og erhvervsbygninger 2012.
