23948sdkhjf

Dobbelt op til kloakmessen

Det blev til mere end en fordobling i antallet af besøgende på Kloakmessen i Fredericia
Succes er nok det ord, der trænger sig mest på, når man skal omtale den netop overståede udstilling, Kloakmessen i Fredericia.

Ikke færre end 2.500 gæster tikkede igennem tælleapparaterne, og dertil kommer et antal strejfere fra naboudstillingen, der var en landbrugsmesse.

Helt præcist var der torsdag 1.043 gæster, og hertil kommer ifølge et kvalificeret bud fra en udstiller, der havde holdt lidt øje med det, omkring 3-400 strejfere fra naboudstillingen.

Fredagen var endnu bedre med 1.489 gæster - dermed altså en total på 2.532 besøgende.

To en halv gange flere

Der er således tale om mere end en fordobling i forhold til forrige år, hvor lige knap 1.000 kom forbi.

Dermed er det nok slået fast, at det har være en rigtig god idé at flytte arrangementet fra Brædstrup til MesseC i Fredericia.

- Det er svært at få armene ned, sagde formanden for Danske Kloakmestre, Henning Lübcke fredag eftermiddag, da tallene kom på bordet.

Torsdag aften bød også på en succes, idet 180 havde tilmeldt sig udstillerfesten, hvor der var mulighed for socialt samvær i kollegiale omgivelser.

Men messen var allerede fra de første timer en succes. For det nærmest væltede ind med gæster, da dørene blev slået op torsdag middag.

Her startede også konkurrencen om at blive den bedste lærling, den bedste rørlægger og den bedste elev.

Det foregik i sandkasserne midt i udstillingsarealet og var et tilløbsstykke, fordi der blev arbejdet, så sveden sprang.

At arrangementet kunne få sådan en succes i hus, havde ingen vist drømt om. Man havde fra arrangørernes side håbet på, at man kunne slå det tidligere arrangement, men at man kunne gange det gamle besøgstal med to en halv, havde ingen drømt om.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113