23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

HOBRO: Samtlige 52 voksne beboere på Skivevej og Enghavevej på strækningen mellem Hobro Friskole og Arka siger fra over for det planlagte nybyggeri på “Skodagrunden", skriver Nordjyske Stiftstidende.

Alle har skrevet under på en generel indsigelse mod det lokalplanforslag, der skal sikre 24 etageboliger fordelt på otte blokke op mod Baneskoven.

Ud over det gamle Skodahus skal en række andre nabohuse også rives ned.

AALBORG: Aalborg Byråd har godkendt Lokalplan 1-2-110 og Redegørelse for bæredygtighed for boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby Midtby.

Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at omdanne området til et nyt boligområde i delområde A. Desuden bliver arealet mellem Thistedvej og jernbanen forskønnet og den bymæssige karakter styrket. For delområde B fastholdes anvendelsen til tekniske anlæg til jernbanen. Planen åbner mulighed for opførelsen af 21 tæt-lave boliger i én etage og med etagearealer på 85-105 kvm pr. bolig.

THISTED: Den selvejende institution kollegiet af 15.01.2013 vil opføre 30 ungdomsboliger på Kronborgvej i Thisted. Der bliver tale om et hus på to etager med 15 boliger på hver.

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED: Multiarenaen i Næstved bliver forsinket. Den oprindelige tidsplan er skredet, og endnu mangler halbestyrelsen at finde finansiering til multiarenaprojektet, som vil koste omkring 70 mio. kroner at realisere. Det fortæller Sjællandske. Halbestyrelsen satser lige nu på Lokale- og Anlægsfonden, som imidlertid skal se et detailprojekt og nogle realistiske budgetter, inden der tages stilling til, om man eventuelt vil støtte projektet. Begge dele udarbejdes nu.

Hvis det lykkes at skaffe de nødvendige penge til projektet, skal arenaen, der bliver den største opvisningshal på Sjælland uden for hovedstaden, opføres på et areal mellem Ved Stadion og Gallemarksvej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078